Tøvejret er sat ind. Rundt om mig bliver sneen grå og tirst og underneden dukker alt det kedelige op. Ikke kun på gaderne, men også på altanen, hvor det mest sikre tegn på sneens tilbagegang er askebægret, der endelig dukker op, efter at haveværet begravet det sidste lange stykke tid.
Nu er askebægret heldigvis ikke mit domæne, og brugerne har virkelig ihærdigt forsøgt at ramme området. Det er alligevel ikke et skønt syn at skue. Så jeg løfter blikket, ser den blå himmel, solen der lokker solbrillerne frem og sanser luften, der bringer minder om varmere timer.
Og ønsker et nyt lag sne – bare nok til at dække alt det grå, der pludselig dukkede frem. Selvom overgangen fra den ene årstid til den næste giver løfter om nye oplevelser, kan jeg alligevel tage mig selv i at ønske sneen ville forsvinde fra den ene dag tl den anden. Bare så jeg undgår den grå og triste periode, hvor alt det mindre lækre dukker frem fra smeltende bunker.
Det ville også være helt okey, hvis sneen blev lidt længere. Jeg kan godt lide sne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar