mandag den 17. januar 2011
Et godt grundlag
Mine børn har begge malet meget.
Den store har altid været fantastisk til at fylde hele læredet, med masser af historier til følge. Den lille derimod, har oftere siddet og klattet lidt i det ene hjørne, med langt mere kedelige resultater til følge.
Det synes jeg var trist, for selv små klatter i et hjørne kan være spændende, hvis bare de bliver præsenteret på en god måde.
Det var dengang vi udviklede baggrundene.
Når Emilie maler i dag, laver hun ofte en baggrund som grundlag for det videre arbejde.
Det tomme lærred bliver fyldt med tre-fire farver i forskellige nuancer. Med lidt viden om farvelære, kan en enkelt af farverne snildt skiftes ud med noget nær ved eller komplimentært.
I første omgang bliver de valgte farver spredt over lærredet, for derefter at blive fordelt med en pensel.
Det er vigtigt at farverne ikke bliver malet helt sammen, men giver plads til hinanden og de farveskift, der opstår når to eller tre farver mødes.
Er der ikke nok maling på lærredet til at dække, hældes der mere på undervejs. Hellere lidt for meget end for lidt. Det færdige resultat må gerne være tykt.
Inden der arbejdes videre på billedet, skal baggrunden tørre.
Nogen gange har vi klistret billeder på, der kan males videre på, eller fundet sjove ting at fastgøre til lærredet. Der kan også bare males videre, eller trykkes med trykklodser.
Nogengange har vi sat en ramme af malertape midt på lærredet, og fyldt ud med tryk, glimmer eller andre sjove ting, sammen eller hver for sig, for derefter at fjerne malertapen og få et færdigt resultat med en afgrænset ramme om.
Mulighederne er uendelige.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar