søndag den 9. januar 2011

Der er så meget forældre ikke behøver vide


januar 2011

Hvordan er det lige man som forældre reagerer, når der om morgenen ikke kun står et par støvler tilhørende hustandens teenager, men også et par tilhørende en af det modsatte køn…

Jeg tænkte nu gælder det om at være cool. Ikke noget med at snage. Ikke noget med at kigge gennem dørsprækken. Ikke noget med noget som helst…

De sov godt. Eller også lod de som om. I hvert fald lød der ingenting fra værelset, før Tøsebarnet og jeg havde pakket os sammen, og var smuttet med tomme flasker og aviser til genbrug på vejen mod indkøb.

Vi mødte dem på tilbagevejen. Hilste, sagde hej og gik videre. Ungersvenden mumlede noget om at følge til bussen og jeg smilede og sagde: vi ses.

Vi nåede hjem, han nåede hjem, ingen sagde noget, ingen fortalte noget. I hvert fald ikke noget af det spændende… Jeg kunne godt stille en masse spørgsmål... jeg er fyldt med spørgsmål. Men helt ærligt, bare fordi en eller anden overnatter, behøver det ikke betyde en hel masse, og jeg er ikke ældre end jeg godt kan huske at forældre bare skulle blande sig udenom.

Og han er udstyret med kondomer og snakken om samme…

10 kommentarer:

  1. hø, det har jeg også prøvet. Nysgerrigheden er næsten ikke til at styre. Plejer dog lige at komme med en henkastet bemærkning om det er en vi vil se mere til....

    SvarSlet
  2. :-) Åh, jeg kan huske det- både fra mig selv og mine egne børn, ak ja , hvor tiden går :-)
    Flot I ikke spurgte ind !

    SvarSlet
  3. Det er sørme godt, du mærker efter om han vil snakke. Måske gør han det, fordi du netop ikke snager og kigger gennem nøglehullet?

    Tillykke med din store dreng - livet er fuld af skønne forandringer :)

    God dag

    SvarSlet
  4. Hi-hi... Jeg ville nok have enorme problemer med at holde spørgsmålene for mig selv - og smilene ;)

    SvarSlet
  5. Haha, tvivler på jeg ville kunne styre min nysgerrighed, så det er vist meget godt jeg aldrig kommer i den situation :o)

    Eller - det kan man jo ikke vide. Måske nevøen vil låne et værelse hos sin moster, når den tid kommer ;o)

    Men flot klaret af jer!

    SvarSlet
  6. Jeg har forsøgt med henkastede bemærkninger og overvejet om jeg bare skulle sige, at jeg er forfærdelig nysgerrig.
    Jeg ved hun hører til vennekredsen, og jeg ved han har snakket om hende før... så jeg tror bare jeg lader det være ved det :)

    SvarSlet
  7. Flot gået at lade være - det er svært. Har selv to drenge på 12 og 14 og kan fornemme, at der er noget i gærde. Hvor er du god til at skrive.... Jeg stødte tilfældigt på din blok (skulle vel søge et eller andet) og nu er hele min formiddag så gået med at læse og smile af det jeg genkender. Jeg har også fået gode ideer til alt muligt bl. a. perleskålen, som min datter og jeg skal prøve at lave.
    Jeg kommer bestemt til at læse mere....
    Vh
    Helene

    SvarSlet