torsdag den 25. juni 2009

Standby


Min verden er gået lidt i stå, jeg foretager mig ikke ret meget, så der sker tilsvarrende lidt. Min knæ er spændt det meste af tiden, jeg går ud fra det er normalt – sådan rent logisk, skal der vel komme en reaktion på alle de remedier, der har været indenom.

Det afholder mig dog ikke fra, at synes det er afsindig irriterende, som i … Nu må der godt snart ske noget, f.eks at jeg kan bøje i knæet.

Undskyld hvis jeg lyder ynkelig, det er ikke meningen. Det fylder og jeg bliver lidt mærkelig af at gå rundt herhjemme.

Jeg har været ude tre gange nu. Tredie gang i dag. Emilie skal på lejr med mormor fra på lørdag, og de sidste ting skulle indkøbes. Jeg har samlet sammen og da de ringede fra garnbutikken i går og fortalte mit gavekort lå og ventede, kunne jeg ikke vente længere.

Vi har en servicebus i Rødovre, der snegler sig gennem kommunen på kryds og tværs. Den kører forbi lige herneden for. Jeg tjekkede planen og blev nærmest kørt fra døren til centret.

Da Emilie havde fri fra skole kom hun cyklende og sammen fandt vi nye badebukser, balsam, solcreme og is til sidste skoledag i morgen, der også er et farvel til klassen, da hun efter ferien starter på Ordblindeskolen. Der blev også nye sko og strømper til Ungersvenden og gavekortet havde jeg hentet i forvejen.

Det haster ikke, jeg har måske en enkelt plan, men lige nu har jeg garn nok. Det ærgrer mig lidt, de ikke i garnbutikken kunne give mig en liste over hvilke garner jeg har mulighed for at bruge gavekortet til, så jeg tror jeg skal lave lidt research inden jeg bestemmer mig.

gavekort

At have fået det, er ganske rart. Fint er det med billeder af de vindende modeller på forsiden over en bund af min bluse :)

Servicebussen var kørt, da vi endelig var færdige, så det blev den ordinære bus hjem, der ikke kører helt så tæt på.

Hjemme igen går tiden med mit projekt, der vokser og hvidkålshovedet, der også vokser og er perfekt med “Det lille hus på Prærien” som baggrund og gensyn. Jeg har lånt første sæsson på biblioteket og ser et par afsnit eller flere hver formiddag – ren nostalgi!

4 kommentarer:

  1. Hej pernille. Jeg skulle lige kigge ind til dig, efter jeg hat haft besøg af dig. :-)
    Jeg er glad for at jeg gjorde det, for sikke en dejlig måde du blogger på, sån helt stille og roligt og om det der også interesserer mig. Nu er det jo ferietid, men når jeg er tilbage igen, så skal jeg vist lige læse lidt tilbage her.

    OG så er det jeg må vide.. Hvordan har du vundet gavekortet?? Tillykke med det og hvor er det skønt at have tilgode i en garnbutik.

    Jeg har jo shoppet efter vi fik SP pengene udbetalt og uhh hvor har jeg til mange hyggelige timer nu og til vinter. Det er dejligt.

    Jeg har ellers altid været en sypige, men nu er jeg blevet afhængig af pinde og hæklenåle, og garner i smukke farver. :-)

    Rigtig god aften til dig
    venlig hilsen
    Henriette

    SvarSlet
  2. Op med humøret :) Sæt dig i solen med strikketøjet!
    Tænk hvis man var indehaver af sådan et skønt gavekort :) Glæder mig til at høre om dine planer...

    SvarSlet
  3. Hej Henriette. Velkommen til, det er dejligt, du kan bruge det jeg skriver til noget :)

    Hvordan jeg har vundet:
    Jeg deltog i en strikdesignkonkurrence tilbage i april, for godt 14 dage siden, fik jeg melding om at mit projekt havde vundet 2. pladsen.
    Vindermodellerne bliver vist med opskrifter i Hendes Verden uge 39. Det jeg glæder mig til at se :)
    Jeg har lavett et par links i indlægget, så det er muligt at se lidt nærmere på mit projekt, hvis du er mere interesseret :)

    Pernille

    SvarSlet
  4. Mette, jeg har masser af humør :) Jeg bliver bare så langsom, når jeg ikke har noget at lave - det kan godt irritere mig lidt.

    Det er rigtig skønt at have muligheden for en masse garn :) Jeg har ikke lyst til bare at købe, det skal være det helt rigtige, men det har jeg masser af tid til :)

    Pernille

    SvarSlet