Sidste år vævede jeg vaskeklude. De har vist sig at være fantastiske i brug. Jeg har bare ikke nok. Derfor købte jeg i starten af året en bunke bomuld i klare farver, som skulle omdannes til flere.
Klare farver, fordi de var tilgængelige.
Tiden er gået, væven har hængt på væggen, gnomerne har indtaget den, og det blev lissom sværere og sværere at komme til. Sådan en ophængt væv har vist sig at være et fantastisk display for en flok gnomer.
I løbet af de sidste uger kan jeg mærke at min lyst til at strikke er dalet en smule. Ikke sådan at forstå at jeg ikke strikker, jeg tager bare mig selv i ikke at strikke. Sådan er det nogen gange og det er helt okey. Med opmærksomheden blev jeg draget mod væven, lod den hænge, for de der gnomer...
Den anden dag flyttede jeg dem, lod dem indtage andre dele af stuen, nu står de rundt om og måske kan komme tilbage igen på et tidspunkt.
Jeg målte trend op, fik væven klargjort og kom i gang. Jeg er ikke sikker på jeg er så vild med de klare farver, jeg glemte at det vævede bliver pænest når de yderste tråde er dobbelte, men det er super hyggeligt igen at sidde og væve. Det er vaskeklude, de behøver ikke være pæne. Bare de virker.
Jeg ved ikke hvornår jeg bliver færdig, men nu er jeg i gang.
Hvad er det for en væv du har? Det ser så hyggeligt ud😊
SvarSletDet er en Ashford Rammevæv. Min er 60 cm bred.
SletTusind tak for svar - den vil jeg lede efter😊
SvarSlet