Sankt Hans i børnehaven

 

Børnehaven inviterede til Sankt Hans, og jeg fik lov at komme med.

 

 

Jeg mødtes med Oscar og Amalie ved børnehaven klokken fire, eller det vil sige Oscar var forlængst forsvundet mod sandkassen, hvor huller var det store hit. Specielt sammen med Theo, som er bedstevennen, og med hvem der gerne deles krammere i tide og utide. Specielt når de blev væk fra hinanden og genfandt venskabet.

Da bålet med den meget fine heks blev tændt, var han i første omgang lidt beklemt og ville helst være på lang afstand. Men det der ild var alligevel spændende, og inden længe stod han i forreste række ved bålet, pegede mens han igen og igen råbte: Den er gået i stykker, den er gået i stykker!

Vi dansede til Midsommervisen og talte om bål og brand, inden turen gik tilbage til sandkassen, som uden tvivl altid er det store tilløbsstykke. 

 

 

Senere fandt han den åbne låge mellem børnehaven og vuggestuen. Det var hyggeligt at genbesøge stedet hvor han startede og skønt at snakke lidt med en af pædagogerne, der godt nok synes han var vokset.

Han forcerede rutsjebanen og synes de små gynger var fantastiske, inden han endte i sandkassen og bagte kage, der blev generøs delt med alle omkringværende. Da kagen var spist, gik han over til pandekager, der holdt ved, til det fædrende ophav mente det tid til at køre hjem. 

 

 

Og lige der smeltede mit hjerte en smule, da han erklærede at han ville hjem til Farmor. Vi aftalte på stedet at jeg finder en dag i løbet af ferien og henter ham til overnatning. At det alligevel var planen, behøver han jo ikke at vide.