Helsingør

 

Anders havde egentlig en aftale inde i byen, og fra Nordsjælland er det ikke det store at tage turen frem og tilbage. Hvis ikke toget bliver aflyst. 

 

 

Han fortsatte, telefonerede, fortalte han blev forsinket, og nåede et stykke ned ad Strandvejen, før aftalen blev aflyst og han vendte om. Tilbage i sommerhuset havde jeg planer om at drysse rundt, arbejde en smule, skrive et indlæg og måske gå en tur til stranden.

Men så nåede Anders Helsingør og skrev og spurgte om jeg havde lyst til at komme hans vej. Det havde jeg, og jeg kunne lige nå at afslutte det der arbejde, inden jeg skulle ud af døren og toget heldigvis ikke var aflyst. 

Vel fremme havde Anders undersøgt forholdene og ledte for mod først friskkværnet kaffe til senere brug og bagefter en kaffejoint, så han kunne få fyldt depoterne. Det viste sig at sidegadecafeerne må tage hårdere midler i brug for at skaffe kunder og der hvor vi endte var de mange stjerner nok i virkeligheden ikke et spørgsmål om kaffe. Der blev nemlig lokket med billig snaps til smørrebrødet.

 

 

Ejeren var en hyggelig mand, der gerne talte længe med sine kunder både på dansk og syngende skånsk. Han nægtede at lade mig betale for en kop varm vand, da jeg hellere ville have min egen medbragte the. De havde ingen af den grønne slags og det skulle der straks laves om på. 

Vi nåede at sidde der, mens en byge løb forbi. Siden slentrede vi rundt i Helsingør, fandt de rigtig hyggelige gader og spiste frokost i Streetfoodmarkedet. Så var vi færdige, fandt toget tilbage og har nydt eftermiddagen i haven, på terrassen og inde i sommerhuset med døren på klem.

I  morgen pakker vi sammen og tager hjem. I morgen har vi andre planer, sammen og hver for sig. Sådan kan et par feriedage hurtigt få ben at gå på. Men skønt har det været.