Bastionen i Nyborg var hjemsted for Strik i Danmarks Hjerte. I dag er stedet kulturhus, og der er vist mange spændende arrangementer på stedet.
Jeg forsøgte at fortælle min mor hvor garnnøglefestivallen skulle afholdes, men det lykkedes ikke særlig godt. Altså tog jeg et billede og sendte i hendes retning, da vi nåede frem.
Tilbage kom følgende:
Det er det gamle industripalæ, det ligger lige overfor den gamle banegård. Der gik Christian og jeg til dans - Uh! det var med i almindelig dannelse at lære at danse.
Senere blev der spillet banko, det var vore forældre meget optagede af. Jeg har siddet i mange røgtætte lokaler - ikke sjovt. Mine forældre var tit meget heldige at vinde flæskesider, ænder osv.
Jeg kunne se det for mig, og da vi trådte ind i salen, der var indtaget af garnfolket, kunne jeg næsten høre Violet Vinter herse rundt med de dansende børn, mens Misse Møhge sad på scenen og spillede efter bedste evne. Emilie gav mig ret, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at min mor skulle have været med.
Hjemme gik jeg i gemmerne og fandt det vandkæmmede billede af min mor og storebror frem. Igen kunne jeg se det for mig. Da er da så klar til dans.
Dansen blev ikke kun de ældste søskende til gavn, Michael fortalte i lørdags, at han da også gik til dans i Industriens, da han seksten år senere havde den rette alder. Vi blev enige om, at i slut60'erne var der næppe en Misse Møhge ved tangenterne, snarere en båndafspiller på scenekanten.
Tilbage først i 50'erne har der nok været en til at akkompagnere.
Jeg er ikke altid god til at tage billeder mellem mange mennesker. Så I må nøjes med det ene, der i højere grad handler om salen end garnet.
Udenfor kunne jeg læse at bygningen er opført af Borger- og Håndværkerforeningen i 1897. Jeg synes den gamle bygning holder sig godt og fik også stemningen fra Folkets Hus i København, hvor jeg som barn har været med til mange julefester sammen med min faster, hvis arbejdsplads henlagde den årlige fest dertil.
Folkets hus er også siden omdannet til kulturhus, mest kendt for koncerter, under navnet Vega.
Det var en fin festival, og jeg vil gerne tilbage næste år. Ikke kun fordi det er garn, men også fordi Nyborg rummer så meget fra min barndom at det altid er skønt at komme tilbage.
Folkene bag Strik i Danmarks Hjerte har allerede meldt ud at næste år hedder datoen 3. juni, jeg sætter kryds i min kalender og tænker at hvis min mor har plads i sin, skal hun med. Det kunne være så hyggeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar