Masker på en torsdag - Uge 18

April lakker mod enden, i morgen er det kampdag, og en af de dage, hvor vi holder fri. Der bliver ikke noget Fælledpark eller taler i det fri. Men regn. Og regn kombineret med sofahygge passer mig svært fint.

Vi rykkede indenfor i dag. Opgav at holde børnene udenfor, fandt indendørs sysler, der kan sprittes af, og de mindste nye små fik syn for sagen, da Henrik fandt medaljerne fra storhedstiden i Brøndby frem. De bringer altid lykke.

Når man er Brøndbyfan er det lidt sejt at have en pædagog der spillede professionelt for yndlingsklubben. Også selvom det var engang i forrige århundrede...

















Læse:

Jeg læser stadig Fremmed indtrængen af Inger Gammelgaard Madsen. Jeg læser stadig på mobilen via e-reolen. Jeg er stadig ikke fan af at læse på en skærm.

Der er mange tråde i historien, som måske, måske ikke ender med at hænge sammen. En myrdet landmand, en død hjemløs, et lille samfund med nye og gamle beboere, der alle har hemmeligheder. Mulige tilknytninger til asetro eller måske noget mere ekstremt.

Benito og Ane Larsen efterforsker hver deres gren i historierne og støder igen og igen ind i hinanden.  De støder begge på opdagelser, som ingen af dem har lyst til at dele - måske de burde.

Som læser er det samtidig en smule irriterende at ligge inde med oplyninger som politiet ikke får, fordi en vikar har taget fejl. Det må da opdages på et tidspunkt, tænker jeg, og læser videre.

Samtidig lurer de bagvedliggende historier. Dramaet Kamilla, Majken og Danny imellem. Fætteren fra Annes baggrund, hendes mor der er kommet helt fra København, og tør Kamilla nogen side tage kontakt til sin biologiske far.

Store spørgsmål.

Jeg mangler et bogmærke. Teknikken fortæller mig, jeg er 62% igennem. Jeg vil hellere se det med egne øjne. Jeg bliver aldrig tilhænger af elektroniske bøger. Heller ikke selvom de er nemmere at have med.


Strikke:

Anders valgte farver, jeg trykkede på knappen. Jeg hentede i pakkeboksen på vej hjem, vi pakkede ud sammen. Jeg fik garn, Anders får sokker. Ren win,win.

Jeg har sokkerne med i tasken, når jeg er på arbejde. Også når jeg ikke er på arbejde. Nogen dage er der tid, andre er der ikke. Somme tider får de også et par omgange herhjemme.

Hvornår de bliver færdige ved jeg ikke, men det er heller ikke så vigtigt.

Når de her er færdige, er der garn til et par mere.