En kæmpe fuglerede

I dag blev der tid til at lege med Oscar igen. Igen gik vi mod Damhusengen, og bortset fra en misforståelse, der betød at den stakkels dreng troede hans far skulle med, og blev rigtig, rigtig ked, havde vi en skøn time, inden han blev træt og ville hjem igen.







På Engen kravlede vi først lidt på nogen sten, så fik han øje på fuglene. Der er mange fugle på Engen, jeg ved ikke hvilke, men Oscar er generelt glad for dyr, og så dem straks som legepotentiale. Fuglene gad ikke lege, så selvom han nærmede sig først den ene og så den anden, fløj de alle fra ham.

I dag havde jeg medbragt en bold, den kastede vi lidt med, men så fik han øje på to hunde, der var ude og gå tur og glade løb zig-zag frem og tilbage omkring deres ejer, der gik mere målrettet og ligeud. Oscar tænke de ville lege og løb meget længe efter dem, inden han opgav og blev lidt ked. Til trods for at de løb zig-zag var de hurtigt langt fra ham, hans små ben kan ikke følge med.

Og selvom han løb, kunne jeg følge ham gående.





Vi fandt tilbage til klapvognen, og gik mod haven bag Rødovregård, hvor jeg den anden dag spottede en hule. Oscar nåede at hoppe rundt i de visne blade i en grøft, inden vi opdagede hulen, spiste en halv figenstang og gik videre på opdagelse i haven.

Hulen er vistnok et kunstværk, der skal illudere en vibe. Så vidt jeg forstod ud fra et skilt er der flere huler rundt om i et større område.

Til sidst blev han træt, fandt tilbage til klapvognen og ville hjem. Den anden halve figenstang gjorde lykke og mens vi sang og gik hjemad, blev vi enige om at vi begge godt gider lege igen i morgen.





I morgen prøver vi den hjemlige legeplads. Det gik nemlig op for mig hvor veludstyret en legeplads den lille lejerforening er i besiddelse af. Det er ikke min opfattelse at der bor mange børn i det lille område, så jeg tror der kan være god plads til os.

Det er i hvert fald værd at prøve.