Ud i solskinnet

Selvom jeg er gået hjem, og nærmest faldet omkuld - til trods for en følelse af ikke at have lavet noget - hele ugen, synes jeg stadig der skulle være plads til at se Oscar.

Altså mødtes vi, tidligere i dag, ude foran hans hoveddør og gik rundt om hjørnet til legepladsen. Det er altså en god legeplads, de har hjemme hos Oscar.









Vi startede i sandet, hvor den indstuderede leg handler om at fylde sand i dertil indrettede forme, vende rundt og give barnet mulighed for at ødelægge. Han prøver gerne selv, men synes der er nemmere at få andre til det.

han kiggede langt efter bolden på stangtennisstangen, men snoren har tydeligvis været knækket et par gange siden jeg var der sidst. Bolden hang omkring tredive centimeter fra toppen, og det er svært at nå, når man kun er tyve måneder. Han prøvede, havde fundet battet, men endte i stedet på rutsjebanen - med bat.







Sidst vi var på legepladsen var han god på rutsjebanen, i dag var han bedre. Det er som om han er vokset vildt, den uge der er gået, siden jeg så ham sidst.

Vi endte dagen på den store gynge. Her er han også blevet mere modig. Første gang vi gyngede ville han ikke ret længe, og han skulle under ingen omstændigheder ligge ned. I dag lå han mest, sang lidt, kiggede rundt og bad om mere, når jeg stoppede.







Han nåede også en figenstang inden han kiggede langt efter lågen og gerne ville hjem. Han ved godt der er figenstænger i min taske, og der er ingen forståelsesproblemer, når han mener det er tid. Jeg har flere slags med, han får lov at vælge hvilken han skal have, og ved godt at han ikke får flere.

Ingen diskussion der. Og vand har han selv med.


Hej, hej, sagde han, da jeg gik.