tirsdag den 28. april 2020
Endnu et par sokker
Jeg købte garn til to par sokker til Anders, og kan strikke endnu et par af resterne. Det vil sige tre par sokker - mindst - af fire nøgler Zauberball Crazy.
Tre par er langt fra nok.
Anders bruger sokker hver dag, året rundt. Stort set. De gamle og vel brugte sokker, jeg strikkede for år tilbage kan ikke mere. Til gengæld er de brugt, så det er en fryd at stikke nye. Jeg ved de vil blive brugt og slidt op.
Altså købte vi mere garn. Nu er der endnu fire nøgler Zauberball Crazy i hus. Endnu to par til gode og rester til mindst to par mere - sikkert også et tredie.
I mellemtiden blev det andet par færdigt. Fotograferet og taget i brug.
Design: Sokker efter den efterhånden gennemprøvede selvkomponerede opskrift, som i princippet er brugt i generationer.
Garn: Zauberball Crazy fra Maskefabrikken i farven Der Lenz Ist Da. Tråden er holdt dobbelt og en lille bitte smule rester brugt i den øverste rib.
De færdige sokker vejer 125 gram.
Pinde: 4 mm - strømpepinde.
Størrelse: 47 - Anders har en stor fod.
Bemærkninger: De er strikket fuldstændig efter mønstret til det første par - de næste bliver lige sådan.
At jeg vælger at strikke sokker til Anders i Zaubarball Crazy, handler udelukkende om erfaring. Min oplevelse er, at de sokker jeg tidligere har strikket til ham af samme garn, er de sokker der holder bedst.
Det er dyrere end meget andet strømpegarn, men også muligt at finde til billigere priser - Der er så bare ikke altid helt så mange farver at vælge mellem. På den anden side er det lettere at vælge, hvis der alligevel kun er et par farvekombinationer, der falder i smag.
Har du lyst til at se flere billeder af sokkerne, kan den ses lige her på Ravelry.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Altså - jeg er helt FÆRDIG over de her billeder! Mødte I nogle af jeres naboer ude på trappen da Anders stod der med bare ben og poserede?
SvarSletBortset fra det er det nogle fine strømper og billeder.
Niks Christunte - vi bor øverst.. i øvrigt var han ganske anstændig, og hev op i buksebenene :)
SvarSlet