Jeg viser igen og igen igangværende projekter uge efter uge. Men jeg gør sjældent status over hvor meget, jeg egentlig er i gang med.
Jeg kalder ikke mig selv monogam, når det handler om strik (eller andre håndarbejdsmæssige projekter). Men jeg oplever at selvom jeg godt kan lide at have valgmulighederne mellem flere projekter, arbejder jeg som regel kun på et eller to ad gangen.
Jeg har altid noget, jeg tager med mig. Et taskeprojekt, et mødeprojekt, et projekt, der både er til at have med, men også kan arbejdes på, når der samtidig skal lyttes, snakkes eller på anden måde være opmærksom.
Jeg har som regel også noget, som gør sig bedre hjemme. Det kan være komplicerede projekter, eller projekter, der er vokset til en størrelse, der gør dem besværlige at have med. Et kompliceret projekt behøver ikke være stort. Strømper med mønstre og lange diagrammer, synes jeg for eksempel er lettere at sidde med hjemme, mens store ting, der ikke længere bare stoppes i en taske, godt kan være det, der kommer med, når jeg pakker specifikt til en dag eller aften med andet strikkende folk.
Lige nu er jeg i gang med at rydde op. Jeg har fået ryddet en del ud. Jeg gør som regel mine projekter færdige, det er sjældent jeg trævler op og starter forfra. Det sker, men som regel ender alting med at blive færdigt - også selvom det nogen gang tager meget lang tid.
Jeg er nede på fire projekter nu - strengt taget fem, men de to tæller i mit hoved som et. Til trods for at de begge er ret store. Hvis du tænker at du har set andre, som ikke er præsenteret færdige, er det sikkert rigtigt. Jeg har et par færdige projekter liggende, som stadig venter på tid til fotografering.
Jeg havde en plan om at rydde helt ud - eller så meget som jeg nu kunne, medregnet to evighedsprojekter, der hører med i de fire - før jeg slog op til nyt. Men så dukker det med standpunkter og nye beslutninger op. For lige om lidt er det ferie, og ferie kræver projekter der er til at tage med.
Jeg har faktisk fire linet op. Men har besluttet at intet bliver slået op, før ferien starter.
Tilbage til de fire (fem) projekter.
Først er der evighedsprojekterne. De bliver færdige, når de bliver færdige og det gør de nok en dag.
For snart otte år siden startede jeg på The beekeepers Quilt. Et tæppe strikket af små sekskantede fyldte puder, der efterfølgende sys sammen. Det er ikke langt fra færdigt. Og vi har brugt det i flere år efterhånden - i forskellige stadier af færdigsyet.
Her er Ravelry fantastisk, for jeg kan se at for seks år siden strikkede jeg den sidste puf, og godt et år senere begyndte jeg at brodere blomster på en del af dem. Cirka en tyvendedel.
Siden syede jeg dem sammen, og der mangler ikke særlig meget. Faktisk kun det, der kan ses på billedet lige herover. Tilbage i januar fik det en ordentlig tur, men som varmen stak næsen frem stoppede jeg med at sy, og jeg begynder nok næppe igen, før Kong Frost går tur ved Søndersø.
Det kunne godt blive færdigt i år. Der kunne også snildt gå flere år.
Det næste er et hæklet tæppe, som helt sikkert kommer til at tage mange år at lave færdigt. Planen er at hækle udelukkende af strømpegarnsrester. Lækre håndfarvede strømpegarnsrester.
Sidste år strikkede jeg otte par strømper, samlede resterne og startede lige omkring første januar. Jeg hæklede ti-tolv striber inden jeg stoppede op og ventede på flere rester. Foreløbig har jeg i år strikket to par strømper, så mængden af tilgåede rester er ikke enorm.
Jeg har ikke lyst at at hækle alle resterne op på en gang. Jeg vil gerne have nye tilføjelser med, så de første rester kan holde så længe som muligt, og farverne går igen over et langt stykke af tæppet, og derfor kommer det ganske simpelt til at tage tid.
Det er helt okey, og ganske planlagt.
Så er der taskeprojektet. Projektet, der stille og roligt vokser, som nok når at komme med på ferie, men helt sikkert også når at blive færdigt. og derfor skal suppleres.
Jeg strikker af mit eget håndspundne garn. Det er grønt, det er undertvundet, lidt forskelligt i tykkelse undervejs, men dejligt at strikke af. Jeg strikker Silken Sands Shawl. Det bliver stort, og jeg satser på at blive ved, til der ikke er mere garn.
Jeg er næsten færdig med det andet af tre nøgler garn. Der er tohundrede gram, så der er stadig noget at strikke af. Det sidder på en forholdsvis lille pind, og var ikke let at tage billeder af.
Jeg er sikker på det bliver skønt.
Endelig er der de to sweatre til Anders og Daniel. De har ligget længe, har været fundet frem i perioder og mangler i virkeligheden ikke ret meget. Nu skal de være færdige.
Da jeg fandt dem frem for ikke så længe siden manglede de begge ærmer. Nu har de begge et ærme, Daniels ærme nummer to er godt på vej, og Anders' halter efter.
I sin tid var planen at jeg ville skrive en opskrift. Derfor er de ikke helt ens. Anders' er lukket og med en V-hals, der blot skal afsluttes med en ribkant. Den kunne være færdig lige om lidt. Men den får lov at vente, for jeg vil gerne ramme cirka samtidig færdiggørelse.
Daniels er åben, har en rundet hals og skal afsluttes med hætte og lynlås. Det tager lidt længere tid. Og har vist sig mere problematisk end forventet.
Jeg har skrevet noter i stor stil. Men de er ikke vigtige længere. Der bliver ikke nogen opskrift. Dels har jeg en tendens til at strikke meget kompliceret og jeg aner ikke hvordan jeg nogen sinde skal forklare alt det jeg har gjort på en måde, så andre kan forstå det. Dels har jeg enten regnet forkert, eller Daniel er vokset siden jeg startede. Jeg hælder mest mod det første.
Trøjen til Daniel kan kun lige nå om ham. Jeg kan ikke overskue at pille op og starte forfra. Mange ideer er tænkt og tænkt om, og jeg er endt ved en bred forkant, som skal gå hele vejen fra forkant, over hætte til forkant på den anden side. Jeg er stadig usikker på hvordan sådan en kant vil spille sammen med en lynlås, som jeg godt kan lide mod en forholdsvis fast kant - som de kanter jeg har lavet mod forkanten.
At en bred kant fortil vil betyde mere stof for end bag, og noget i forhold til ærmer, vælger jeg a se stort på.
Det problem løser jeg, når jeg kommer til det. Lige nu strikker jeg ærmer, derefter hætte og til sidst kanter.
Indtil ferien starter i næste weekend, strikker jeg på de to sweaters, når jeg er hjemme. Først derefter slår jeg op til nyt. Til feriestrik og opfyldning af igangværende projekter.
Og inden sommeren/efteråret er slut, skal de to trøjer gerne være taget i brug.
Det blev langt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar