Pinsen står for døren, og jeg har fyldt dagene med det ene gode efter det andet. Fyldt så meget, at det passer mig svært godt at kunne holde fri på tirsdag.
Om lidt skal jeg pakke mig sammen og ud af døren. Berit og jeg har lovet at tage køkkentjansen, når Henrik og hans kone holder nonfirmation for den yngste. Vi skal hygge, vaske op og drikke astii. Vi skal nok også noget andet praktisk.
At nogen, der kender stedet, står for køkkensektionen, betød rigtig meget for Henrik, der ellers selv ville have rendt frem og tilbage, og ikke på samme måde nydt festen. Jeg er sikker på vi får vores egen fest, specielt fordi jeg ingen anelse har om hvornår jeg kommer hjem.
På spindefronten er der godt gang i processen. Jeg er ikke overbevist om, at ulden med de meget lange farveskift, er specielt egnet til fraktalspinding, men jeg ser det som en prøve. En prøve på flere fronter. Det er de små ting der tæller.
Og selvom det er fint at prøve, kan jeg godt blive usikker på om resultatet bliver mere rodet end godt er. Fraktalspindinger er rodede. Men dem jeg har set er organiseret rod, som ser fantastisk ud. I hvert fald, når det ligger i fed. Jeg er mindre sikker på opstrik. Men det er heller ikke det, der er vigtigt her.
Farverne er heller ikke mine yndlinge. De er meget fine, og meget tøsede og på ingen måde mig. Faktisk aner jeg ikke hvad jeg skal med det færdige resultat. Men det er heller ikke vigtigt.
Fraktalspinding handler om at spinde tråde med forskellig længde af det oprindelig farveskift. Ulden kommer i et langt, cirka ti centimeter bredt bånd - det var mit i hvert fald. Hvis man spinder over den fulde bredde, bliver farveskiftene tilsvarende længere.
Når man så deler ulden på langs er der mindre bredde, den samme længde farveskift, men spundet bliver længden af farverne kortere.
Når trådene med forskellig længde farveskift bliver tvundet sammen, giver det fraktaleffekten.
Hvis det er sort snak, undskylder jeg.
Måske kan det lange farveskift fornemmes på spolen med det første spind.
Jeg tænkte at jeg skulle lave et totrådet garn, men mens jeg sad og spandt på den første spole, gik det op for mig at jeg faktisk kan spinde så tyndt, at jeg hellere vil have et tretrådet garn.
Derfor sad jeg i aftes og målte en sjettedel af hver af mine store bolde af uld. - Så det samlet gav en trediedel, og delte det i yderligere smallere strimler af det lange bånd. Det med at dele er ikke noget man bare lige gør - altså endnu mere at lære.
Jeg er spændt på resultatet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar