mandag den 10. juni 2019
Skønne gaver
Jeg blev begavet i går.
Min nyvundne interesse for spinding, gav genlyd blandt gaverne. Jeg må også indrømme, at jeg stort set ikke har ønsket andet end spinderelaterede ting, når nogen har spurgt.
Emilie havde været hos Garngalleriet og købt det eneste grønne af Birthes håndfarvede uld. Tohundrede gram Vårgrøn Shetlandsuld. Med i sendingen var det fineste kort og en prøve af farven Bærmispel farvet på Ekstrafin Merino - tro lige det er blødt.
Anders havde købt mig et haspetræ. jeg har gentaget sætningen om at det eneste jeg ønskede var et haspetræ så mange gange, at han ikke kunne gove mig andet. Han holdt på det sidste på, at han gav mig en pose blandet slik - med noget træ til at holde lidt på indpakningen. Han havde ret - han havde nemlig sammen med træet pakket den mindste lille pose med tre karameller.
Et haspetræ bruges til at lave fed, når garn er spundet - eller når man ellers har brug for at lave et fed garn. Jeg kunne godt have brugt det forrige år, da jeg solfarvede med garn fra en stor cone, der først skulle vindes op til noget farvemæssigt mere håndterbart.
Nu er det endnu en grund til at spinde det candyflossfarvede uld. Jeg ser i hvert fald temmelig meget frem til at afprøve himstragimsen.
Sille havde fundet den fineste paraply, med de helt rigtigt farver. I taskestørrelse, den var med på marked i dag. Jeg fik ikke brug for den, men det var nok fordi den var med. I modsætning til haspetræet har jeg ikke samme behov for hurtigst muligt at tage den i brug.
Min mor gav en gave af den slags jeg selv bestemmer. Nu er spørgsmålet bare om jeg skal købe uld, eller de der sandaler, jeg har kigget langt efter, siden Louise en gang for et par uger siden begyndte at snakke om sommer og sandaler...
Jeg fik også en saks. Sådan en der kan klippe alt, og som skal bo i køkkenet. Saksen er fra Jamie Oliver, kan skilles ad og er nem at gøre ren.
Strengt taget var den ikke en fødselsdagsgave, men en gave til husholdningen (som Anders nok kommer til at bruge mest). Min mor og Annelise fandt den, og var selv så glade for den, at vi da også skulle have - hvis vi ville. Det ville vi godt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar