Lillegul

Der er varmt på tredje, under de skrå tage og med direkte sol.

Altså tog vi hinanden i hånden (det er også ret varmt...) og gik ned til Terminalen, der serverer kold øl fra fad, og byder på skygge og en let luftning sammen med et udvalg af musik fra en tid, hvor jeg stadig kan synge med.





Den gamle firestarter, hvorfra der i weekenden serveres drinks, var lukket. Det gjorde nu ikke noget, ingen af os havde brug for drinks. Men bilen er fin, og på parkeringspladsen holdt en gammel ambulance i ægte hippe-rugbrøds-folkevognsstil.

Snakken gik, og vi kom til at snakke om den varevogn mine forældre købte engang sidst i halvfjerdserne og byggede om til en autocamper.

Anders var selvfølgelig interesseret i at vide hvilket mærke bilen havde, jeg har aldrig tænkt det store i den retning. Jeg forklarede, havde et ret klart billede af en flad front, og Anders nåede frem til en Citroen.

Jeg endte med at skrive til min mor, der var sikker på den var tysk, vred hjernen, kunne huske noget, fandt et par billeder og endelig kom i tanke om meget mere end forventet. Jeg nåede også at skrive til yndlingsonklen, for måske han kunne huske, men han var ikke meget bevendt.

Vognen, mine forældre købte, var en gammel postvogn af mærket Opel. Efter mange søgninger på Google, sammen med min mors erindringer, er vi nået frem til en Bedford-Blitz, sikkert fra en gang i tredserne.





Vognen blev forsynet med en række vinduer i hver siden. Min mor kørte den store kasse hjem fra Hvidovre - det gik overraskende let - og så startede ellers en total istandsættelse af det tomme indre, der blev omdannet fra ingenting til en yderst funktionel ferievogn med køkken og siddepladser, der til natten kunne omdannes til soveafdeling. Alt selvfølgelig hjemmebygget, og  med mange af datidens finurlige finesser.

Den var stor, måske ikke så stor som jeg husker den, men mindst tre en halv meter fra bagsiden af føresædet til bagdøren. Vi kaldte den Lillegul. Den noget mindre Citroen Stationcar, mine forældre også havde, hed Storehvid... 

At jeg havde husket næsen flad kunne Anders godt forstå, som syv-,otte-,niårig har den nok fra den noget mindre højde, jeg kunne frembringe, set flad ud.

Vi drak ud, og gik hjem til en lejlighed, der var en smule mere luftig. Men kun en smule.



Billederne er fra dengang ferien gik til Sverige sammen med min mors storebror, kone og børn.
Menneskene ude til højre på det nederste billede er min yngste fætter, min onkel, min søster, min tante og min mor.