Farmordag

Ungernes lillesøster fyldte seksten år i går, så både Daniel, Emilie og respektive kærester tog til Roskilde og fejrede. Oscar blev hjemme og jeg havde fornøjelsen af ham.

Han har fart på.





Han spiser godt - også selvom jeg ikke skulle bestemme om han var sulten og dermed endte med at ligge hen over mig på gulvet og spise desserten først - fordi det alligevel smagte temmelig godt - og grøden bagefter - da han kom i tanke om, at han vist var sulten.

Sådan må det gerne være her. Bedsteforældre er til for at forkæle, og hvis det er uoverskueligt at sidde i den høje stol, så sidder vi bare på gulvet, eller på skødet. Det kan nemlig også være en god ide. Det med stolen skal som nok komme.

Men altså, han har fart på.







Kravlestillingen har været indtaget et stykke tid. Armene kom først med, mens benene er ved at være på plads, så han rent faktisk flytter sig helt reglementeret nu. Langsomt - heldigvis - så vi stadig ved hvor vi har ham.

Samtidig har han altid gerne ville stå. Holdt og med mulighed for at hoppe. Det vil han stadig gerne og øver på egen hånd. Han bruger næsten mere tid, på at stå på begge fødder og begge hænder, end han bruger på at kravle.

Han kommer bare ikke så langt, når han står der på hænder og fødder.

Men det er vel egentlig også lige meget.

Og det kommer tidsnok.