Rollemodel

Kvindernes internationale kampdag står altid for mig som noget stort. Noget der helt tilbage fra hippieskolen var vigtigt og noget vi skulle stå op for.

Jeg tror jeg var mere kampklar dengang jeg var tretten, end jeg er i dag, men det betyder ikke at kampdagen, eller det dagen står for, nogensinde bliver slettet fra min hukommelse.





Derfor vil jeg bruge dagen på at fortælle om en kvinde. Jeg kender hende ikke, jeg mødte hende tilfældigt for nogle dage siden. Vi talte ikke sammen, og selvom hendes kamp hverken er international eller betyder stort for andre, blev jeg på en gang bevæget og stolt.

Lige der i øjeblikket blev hun et forbillede for mig. Et forbillede jeg kan stræbe mod at opnå, når benene ikke længere bærer så godt og kroppen ikke længere vil være med i legen.


I LOOP er der plads til alle, lyder kampråbet for træningscentret. Og der er plads til mange. De skæve, de tykke, de tynde, de stærke og de svage. Gamle og unge mellem hinanden. Dem der drikker kaffe og griner og dem, der ikke siger noget, men indædt hænger i maskine efter maskine. Vi er mange og jeg er en af dem.

Jeg havde været runden rundt, og var nået til hulahopringen. Jeg snurrer længe, det er godt for min nakke, kan jeg mærke. Og mens jeg står der med ringen, kan jeg tit ikke lade være med at observere på det medtrænende folk.





Det var her hun kom. En lille ældre dame, jeg skød hende til at være tæt på firs. Håret var lidt tyndt i toppen, men pænt sat. Hun var iført små kondisko og en matchende langærmet T-shirt, sorte bløde bukser og en hulmønstret strikket cardigan. Om halsen havde hun perler og om håndledet sad et dameur.

Hendes gang var besværet, det tog tid at gå. Men hun gjorde det. Hun satte sig i hver eneste maskine, brugte den tid det tog at komme ind og senere ud. Havde lige præcis vægt nok på til at få modstand og udfordrede sig selv til der, hvor hendes grænser lå.

Halvvejs gennem omgangen måtte cardiganen af og hun fortsatte. I sit eget tempo arbejdede hun videre, lod sig ikke gå på af svigtede bentøj eller manglende kræfter. Holdt sig i gang, og lige der blev jeg så stolt på hendes vegne.

Jeg synes hun var sej.

En rollemodel.