lørdag den 2. marts 2019

Thehus


Min søster, der ellers aldrig drikker noget varmt - jo måske kakao til fødselsdage - har pludselig fundet en ny oplevelse med the.





Da hun spurgte, om ikke jeg ville lave hende en lille holder til thebreve  sagde jeg selvfølgelig ja, og tænkte at den skulle være lidt anderledes end den jeg lavede til mig selv.

Min egen er lidt for hullet, og thebrevene bliver til tider lidt nussede af at ligge i bunden af tasken. Derfor blev planen meget hurtigt at foere, og jeg kastee mig ud i forsøget med en inderpose af fastmasker og stangmasker, inden jeg fortsatte til yderposen, der fik liv fra en firkant i en af mine hæklebøger.

Jeg stoppede et par thebreve i det færdige resultat og sendte den til hende. Hun blev glad, og at jeg oven i købet havde ramt lige hendes smag ud i the, gjorde det kun bedre.









Design: Thehus hæklet hen ad vejen af mig.


Garn: Bomuldsgarn fra lager.

Jeg brugte i alt 23 gram.


Hæklenål: 2½ mm.


Størrelse: Cirka 10x10 centimeter, med et forsøg på en 1 centimeter høj kant hele vejen rundt.





Bemærkninger: Jeg startede med en inderpose af både fastmasker og stangmasker... da fastmaskerne blev for kedelige hoppede jeg på stangmasker og tilbage igen som afslutning. Jeg kan ikke huske hvor mange masker jeg slog op - bare så det så ud til at få en rigtig størrelse.

Yderposen er hæklet af to Klyngekvardrater fra bogen Mindful hækling, jeg fik af min mor sidste år.
Jeg hæklede dem sammen på tre sider og hæklede inderposen fast med fastmasker langs kanterne på den sidste side.





Jeg fortsatte, uden at bryde garnet, med et trekantet overfald med et mønster af huller mellem en flok stangmasker, og en løkke af luftmasker, der passer om den valgte knap (også fra lager).


Har du lyst til at se flere billeder af thehuset, kan det ses lige her på Ravery.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar