Jeg synes tiden forsvinder mellem fingrene på mig. Ikke fordi travlheden står i kø, bare fordi.
Jeg kan huske at de gamle i min barndom talte om hvordan tiden gik stærkere som man blev ældre.. Ja, ja tænkte jeg, og tænker nu tilbage. Måske havde de alligevel ret, og tiden løber stærkere og stærkere...
For år tilbage tog vi i sommerhus på Bornholm en gang om året. Vi var tøserne på arbejdet. Men så blev sommerhuset solgt, og selvom vi med mellemrum forsøger nye tiltag, er det ikke det samme.
Nu har vi lejet et sommerhus. Med plads til os alle fem - for selvom den ene af os, ikke længere er ansat, hører hun til i den her konstellation. Det er først til maj vi skal af sted - så er der god tid til at glæde sig. Det betyder ikke, at vi ikke allerede er begyndt at planlægge. Hvad skal vi spise? Hvad skal vi se? Og hvor mange flasker astii skal vi have med?
Det bliver skønt. Bare tøserne, en weekend i sommerhus.
Læse:
Pludselig tog tingene fart, den skyldige blev indkredset - af flere på samme tid. Men er det ham? Hvor er han? Og hvad er det egentlig for planer han har?
For når man som læser både har indblik i den ene og anden side af fortællingen, kan man både få informationer, som ingen andre har, men man kan også blive i tvivl om de rent faktisk har fat i den rigtige, om den rigtige har nået meget mere, end politiet ved og det kan være svært at gennemskue hvor han har gemt sig - og sammen med hvem?
Og hvem er det næste offer, han fabler om?
Hækle:
Med i tasken har jeg lette strikkeprojekter. Herhjemme ligger et helt andet projekt.
Jeg faldt helt tilfældigt over KreaLouis små hæfter med hæklede påklædningsdukker, og bestilte straks alle tre fra biblioteket. Det var ikke den med dukkerne, jeg som den første kunne hente hjem, men kjoler var spændende nok.
Inden jeg så mig om faldt et nyt projekt i hak. Rose skal selvfølgelig have hæklede påklædningsdukker når hun bliver gammel nok. Det er hun ikke endnu. Det gør ikke noget, så har jeg god tid. Men det betyder omvendt ikke at jeg behøver vente.
Et par kjoler har set dagens lys, og den første dukke er næsten færdig. Næsten, for der mangler stadig meget.
Håret skal deles, så garnet, der som udgangspunkt er firetrådet, bliver delt i fire. Havde jeg brugt det garn, der anbefales, og som formentlig er lettere spundet, kunne jeg muligvis havde redt det ud med en karte, som forklaret i teksten.
Det med karten virker ikke i almindeligt bomuldsgarn, der er noget hårdere. Jeg overvejede for og imod. Men det ser faktisk rigtig godt ud med det tyndere garn til hår. Så jeg deler hårstrå efter hårstrå med en stoppenål.
Et langvarigt sissyfosagtigt arbejde.
Jeg har heldigvis god tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar