fredag den 22. marts 2019

Yarn Along - Uge 12


Jeg har god tid nu til morgen. Morgen bliver til formiddag, jeg har tullet rundt, taget mig tid til ingenting, og nu er der stadig god tid til lidt målrettet arbejde, af den slags der kan klares hjemmefra.

Jeg kigger billeder, ved at billedsamlingen rummer flere gode billeder uden børn, men et klart børnerettet signal. Siden dataforordningen trådte i kraft, har vi været mere obs på det med at vise billeder af mennesker. Vi gør det kun, hvis vi har fået lov, og endnu er vi ikke nået dertil hvor vi har gennemskuet en mulighed for at få lov mere permanent.

Jeg snakkede med en jurist for længe siden, som mente at man som institution måske kunne få mulighed for at lave en årlig kontrakt som til hver en tid kan omlægges. Ideen giver mening, men jeg er ikke nået længere. Der er andre jurister og kommunale folk, der skal konsulteres inden.

Vi klarer os fint uden børn - på billeder, og nu har jeg igen brug for nogen af de billeder uden børn. Jeg vil gerne have et bibliotek af fornuftige billeder vi kan bruge, når der er brug for det. Der er ind imellem et behov.

Altså skal de gamle billeder kigges grundigt igennem.

















Læse:

Jeg blev færdig med Konrad Simonsen og Elskede Heidi, og er fortsat med Mørkemanden. Samme serie, samme forfattere og samme Konrad Simonsen. Mens Elskede Heidi sluttede noget makabert, er Mørkemanden startet på næsten samme niveau.

En hånd er blevet væk.

Meget længere er jeg ikke nået.

Men jeg ved af erfaring at Lotte og Søren Hammer er gode til det makabre. Pakket ind, så jeg stadig føler mig underholdt. Jeg er nemlig helt klart mere til krimi end til gys.


Strikke:

Efter strømperne til Anders, der tog en evighed, slog jeg op til et par til mig, og er noget nær færdig.

Hælen på strømpe nummer to er nået, og når knækket er overstået, synes jeg altid at enden er meget nær. Mærkeligt nok kan jeg godt synes at det med hælen, til gengæld, tager uendelig tid.

Jeg strikker Cadence Socks af Very Busy Monkey.

Men hvorfor de her strømper er strikket så hurtigt, ved jeg ikke. Jeg har mig selv mistænkt for, at glædet mig så meget til at kunne lægge næste rest i kurven med rester til restetæppet, at spurten blev sat ind, næsten før jeg startede.

Jeg er så langt, at jeg er helt klar på hvilke strømper, der skal på pindene, når de her er færdige.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar