søndag den 18. februar 2018

Tid til knapper


Jeg har en aftale med Sille i dag. Jeg har tit en aftale med Sille om søndagen. Men i dag er ikke som alle andre søndage, Sille har noget hun skal nå, så jeg ankommer først ved middagstid.

Det giver tid til knapper.





I aftes lagde jeg foeret på frakken til. Jeg syede den op for et par dage siden. I morges fik ærmerne samme tur, og nu mangler kun knapper og tilhørende -huller.

Med en skudt aftale, har jeg pludselig masser af tid til at finde symaskinen frem, måle op og beslutte hvor lukketøjet skal sidde.

Knapperne har ventet længe. Vi købte dem i Paris, da Emilie og jeg var i byernes by for halvandet år siden. Vi fandt den skønneste lille bitte butik fyldt med knapper. Mange, mange knapper i mange, mange forskellige afskygninger og helt sikkert noget for enhver smag.

Planen var metalknapper, gerne flere forskellige - og i virkeligheden også gerne lidt kitsede knapper. Jeg måtte indrømme, da jeg stod der, at jeg har svært ved at vælge knapper, jeg synes er det mindste grimme. Det var sikkert godt Emilie var med. Ellers var jeg ikke kommet hjem med helt så mange variationer.





Jeg har ti at vælge mellem. Jeg tvivler på jeg skal bruge dem alle sammen, men helst alle slags. De fleste har jeg to af, men der er også et par stykker, der kun er en enkelt af. Langt de fleste er af messing, men der er også et par stykker mellem, som Anders mener er en afart af aluminium og efterfølgende malet eller på anden måde efterbehandlet.

De er alle lige store, så jeg behøver ikke overveje hvilke der skal med, før knaphullerne er syet.





Hver gang jeg kigger på knapperne, får de mig til at tænke på den lille bitte, meget gamle mand i butikken, der i bedste skolemesterstil rettede mit franske - både udtale og ordstilling - så det blev så godt, som han nu kunne forvente af en tumbet turist, med ringe franskkundskaber og roste da jeg endelig udtalte til tilfredshed.

Han var super flink og dybt professionel, men jeg er ikke sikker på han havde solgt mig knapperne, hvis ikke jeg havde taget imod hans rettelser.





Jeg har aldrig brudt mig om at sy knaphuller. Jeg ved ikke hvorfor. De første mange år jeg syede, valgte jeg altid andre løsninger end knapper - åbentstående for eksempel - også selvom det viste sig at være temmelig enkelt at sy de der famøse knaphuller.

Følelsen af forfærdelige knaphuller har jeg stadig, til trods for mangeårig samlet erfaring. jeg ved ikke hvorfor - men jeg må hellere komme i gang.

En frakke uden lukning, kunne godt gå hen og blive temmelig kold i brug....





2 kommentarer:

  1. Syntes det er så vildt du syer din frakke selv, glæder mig meget til at se den færdig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, sådan er vi forskellige - jeg synes det er vildt, at det har taget mig så lang tid at få den færdig :)

      Slet