mandag den 18. maj 2026

12 Cast Ons 2026 - 6. projekt

 

Mellem sidste års tolv projekter var pulsvarme til Daniel. Jeg strikker en bunke pulsvarmere til ham med mellemrum, og adspurgt synes han bestemt han manglede. 

Faktisk manglede Anders også, og har gjort det længe. Sidste år fik han sokker. Masser af sokker. Altså blev projektet med pulsvarme til Anders udskudt til i år. 

I år blev et af projekterne dedikeret til varme om hænder og håndled til Anders. Det vakte glæde. 





Et andet sted sådan et projekt vækker glæde, er blandt mine rester. Jeg synes det er fantastisk at få luget ud i alle de små nøgler jeg har liggende, Noget kommer jeg helt af med, andet svinder og bliver en endnu mindre rest, som med tiden bliver brugt i noget andet. 

Jeg kan rigtig godt lide når resterne forsvinder helt, og gennem de sidste år har jeg lavet en del resteprojekter. Det kan ses i mine kasser med garn. Selvom jeg stadig har meget mere garn, end jeg egentlig finder nødvendigt, er kasserne slet ikke så stoppede, som de har været. Faktisk er der luft under lågene. 

Det er længe siden jeg har strikket pulsvarme til Anders, og jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Altså fandt jeg en opskrift på Ravelry og endte med at modificere den temmelig meget. Grundprincippet er det samme, jeg bruger bare tykkere garn (garn lagt dobbelt, nogen steder tre-dobbelt) og tykkere pinde. 

Opskriften jeg gik ud fra hedder Smith's Gloves.

Smith's Gloves er som udgangspunkt en 3-3 rib. Jeg lavede det om til en 2-2 rib - så passede alt. 





Det færdige resultat har ligheder, en fin udtag til tommel og sidder rigtig godt på Anders' hænder. 

Faktisk er de færdige, og han har brugt dem flittigt gennem vinteren. Jeg endte med fire par, der alt efter resterne var mere eller mindre bløde og rare at have på. Specielt vanterne af Lettlopi synes Anders var fantastiske. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar