Jeg er oppe, jeg er klar.
På kanden er frisklavet the. Opvasken er igen nulstillet og i kælderen vugger de første maskinfulde, der måske kan suppleres med flere, som formiddagen skrider frem.
Tøsebarnet er taget afsted mod juleoppyntning af skolen, mens Ungersvenden endnu engang prøver lykken i Ballerup.
Der venter brobygning. Det var ikke udpræget lyst, der styrede da han i går tog afsted. Det ønskede var ikke opnået og hvordan han havnede, der hvor han havnede, havde han måske en anelse om. Men det var altså ikke ønsket.
Uden større entusiasme endte han i går med at vandre rundt i Ballerup i snevejr og kulde, uden at finde det rigtige sted og uden at få den rigtige hjælp. Måske havde det hjulpet, hvis han havde spurgt lidt mere, men sådan er der så meget og derfor prøves der igen i dag.
Stadig uden den store entusiasme.
Her venter stadig en støvsuger, men det er alt for tidligt med larmende redskaber i en ejendom med tynde vægge - og forøvrigt vil jeg meget hellere klippe og klistre. Min søde kollega fandt i går på en muligvis nemmere måde at sætte tape på foldestykkerne. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret – men først en ordentlig afprøvning.
Det er synd, at det bliver en dårlig oplevelse for din søn - den der brobygning, som ellers kan være en god og spændende oplevelse med glæde til fremtiden. Håber at det går lidt bedre i dag med at finde frem.
SvarSletSpændende med den tape - jeg tror, at jeg en dag får prøvet at flette ;)
Ærgerligt ærgerligt- det skal være lokkende, ellers kommer de ikke i gang, de unge. Håber, han finder stedet! God dag til dig!
SvarSletHelle, mit håb er, at han finder frem i dag og formår at finde en smule positivitet. For selvom det ikke var førstevalget, jeg er ret sikker på, det er noget han kan lære af og bruge på andre måder.
SvarSletHeldigvis har han været på nogle rigtig gode brobygningsophold tidligere og ved hvad han vil. Så går det ikke, er det ikke det værste, der kan ske :)
Lavendel, det var rigtig ærgeligt. Jeg hæfter mig dog ved, at han frivilligt tog afsted igen i dag og var ved godt mod, da han gik ud af døren :)
Her er heller ingen opvask, men sneen ligger i store dynger udenfor og jeg har tændt op i pejsen. Jeg skriver for at takke dig for din sokkerguide som jeg nu har strikket to par sokker efter. Jeg har skrevet en kommentar til dit oprindelige indlæg, men jeg tænkte at det opdagede du nok ikke :-) Så derfor: tusind tak for en undværlig guide, uden den havde jeg aldrig fået hul på det der med at strikke sokker!!!! Jeg har reklameret for den på min blog, håber det er ok?
SvarSletCamijo, det er helt okey. Og tusind tak for roserne. Det er så lækkert, når andre kan bruge mine små tricks og fiduser :)
SvarSlet