lørdag den 20. november 2010

Efterårssysler


bånd og sytråd


Det bliver alt for tidligt mørkt for øjeblikket. Jeg går i hi, folder papir og får ingen billeder taget.

Selvom Julen endnu ikke har gjort sit indtog med glimmer og pynt i de hjemlige rækker, er der alligevel optakt til og planer om både dette og hint. I dag blandede et grønt bånd og en changerende rød sytråd sig i planerne.

Om båndet ender i de rette folder, mangler tiden endnu at beslutte.

Dagen har været hyggelig og folderig. En tur i centret og en jagt på lynlåse sammen med Emilie gav også frisk luft. Opvasken er næsten i bund, vasketøjet råber på hjælp, men det får vente, for som det blev helt mørkt fik jeg for to minutter siden en voldsom trang til dyner, et enkelt kapitel i en god bog og måske lukkede øjne, før der igen kan tages fat.

Jeg skal lige ligge lidt…

4 kommentarer:

  1. Glæder mig til at se dig :)

    Du bliver mit sidste besøg i en tid, for jeg har fået forbud mod gæster nu. Jeg har haft alt for mange, og så gerne ville se alle jeg holder af, men nu er jeg helt slidt ned, så i stedet for at hvile og komme til kræfter er det modsatte sket.
    Typisk mig, men tag lidt strik med så kan vi sidde stille sammen og sludre ik :)

    Knus Henriette

    SvarSlet
  2. Jeg glæder mig til at se dig.
    Knus :)

    SvarSlet
  3. Ja mørket kaster sig over os i denne tid.

    SvarSlet
  4. Losarinas mor, så glæder jeg mig over muligheden for levende lys og hygge :)
    Jeg bliver også træt og går tidligere i seng.. Og det er sikkert godt for mit almene velvære :D

    SvarSlet