torsdag den 18. november 2010

Sissyfosarbejde


Det aktuelle strikkeprojekt

Efter et par lange dage med både sjov, alvor og et par indlagte møder, der gav tid til strik,  er den evigt ekspanderende opvask vokset til uanede højder. Højder, der fik ungerne sendt i køkkenet, for på skift at fylde baljen med varmt vand og sæbe, og direktiver om at vaske op til vandet ikke længere duede.

Sådan et par bajlefulde sætter spor og mens ungerne havde valgt den del af opvasken, de selv mente var lettest, kan jeg give mig i kast med resterne. Væk er alle glas og bestikket er også rent efter i aftes, mens gryderne og de mere uhåndterbare skåle endnu venter, sammen med stakken af tallerkener.

Jeg tænker jeg havde valgt det samme, og med samme udgangspunkt – en baljefuld vand ad gangen – har formiddagen også givet plads til nyhedsbrevsskrivning, strik og stille hygge.

Om lidt venter endnu en dag, og mens opvasken igen overlades til sig selv (og en mulig forøgelse) vil jeg glæde mig over, at der var masser af ren bordplade at se, inden jeg tog hjemmefra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar