Tour de Netto

Jeg gider ikke reklamer. Det betyder ind imellem at gode tilbud går min næse forbi. Som oftest lever jeg videre i glad uvidenhed, andre gange fanges jeg af tilbudet, når der ikke længere er flere af de mulige attråværdige objekter.

Efter besøg hos lægen i går, faldt Emilie og jeg indenom Netto. Derinde fandt vi – vist mest ved et tilfælde – noget der hedder termogamacher. Jeg er ikke overbevist om at de vil gøre sig som en del af et skioutfit eller en tur op ad et bjerg. Men de så ud som noget, der kunne være en smule fornuftigt sammen med et Tøsebarn, der med indgåelse i præteenageriet, ikke føler voldsomt for praktisk eller fornuftig påklædning. Specielt når samme Tøsebarn mener at ville have dem på.

Så vi købte gamacher. I flere størrelser. To par af dem, jeg var sikker på hun kunne passe og et enkelt par i en størrelse, jeg tænkte ville levne masser af plads til juleand og og andet af samme slags.

Hjemme krøb Pigebarnet i de nyindkøbte, med det resultat at Nettos størrelser ikke virker særlig samstemmende med resten af befolkningen. De små versioner lignede noget til en seksårig mens det store par sad perfekt.

I dag kunne jeg så bytte.. men da tilbudet har varet flere dage, kunne jeg ikke få flere i en størrelse Tøsebarnet kunne være i. Det var slemt, for dagen bragte klassen på tur ud i det blå, og selv et Pigebarn med hang til alt for tynd påklædning kunne se fidusen i at holde varmen, og når varmen tilmed kom til en pris af tredive kroner, mente hun det nødvendigt at afsøge samtlige Nettobutikkers varelager efter endt arbejdstid.

Det gjorde vi så! Planlagde touren så vi nåede forbi de tre resterende Netto-outlets, der endnu ikke var gennemsøgt. Godt det samme, for med udgangspunkt i Murphys lov, var der først bid i den sidste butik.

Nu er hun tre par rigere plus et par overtræksbukser, hun heller ikke mente at kunne undvære. Jeg tror der er basis for en varm vinter.