Siden opvaskemaskinen gik i stykker har opvasken som hovedregel hængt på mig. Det er som også helt okey. Det er mig, der er mest hjemme. Det er mig, der har en deltidsstilling, og ofte først møder på arbejde, når klokken har passeret frokost. Det er mig, der har mest tid.
Når jeg ind imellem får nok, og tror andre overtager, sker der så ikke så meget – med voksende bunker til følge… Det ville måske have hjulpet, hvis jeg udråbt mine forventninger. Det gjorde jeg så – en dag. Sagde til Daniel, at næst efter mig, er han den, der bruger mest tid i hjemmet, og derfor har mest tid til opvask.
Han købte den, og vaskede op. Han gør det sikkert også igen, næste gang jeg får nok… hvis jeg husker at sige det.
Men den der opvask. Den har lidt sit eget liv. Hver eneste gang jeg vender ryggen til, vokser og gror den til mængder, der hver gang virker større end sidst. Jeg føler mig nærmest hensat til eventyret, hvor den stakkels pige hver eneste nat skulle spinde endnu større bunker af halm til guld – og det selvom hun ikke kunne.
Pigen blev reddet af Rumleskaft. Men hvilken redning. Jeg kan heldigvis klare mig selv, og er ikke blevet afkrævet nogen førstefødte. Min førstefødte ville nok også betakke sig for at blive overdraget til andre end sig selv.
For et par dage siden hørte jeg med et halvt øre noget om, at i Danmark flytter ungdommen hjemmefra langt tidligere end i andre lande. Ulemperne skulle efter sigende være, at mange endnu ikke har lært at begå sig i de hjemlige dyder, og derfor ender i beskidte boliger og med for ringe mad.
Jeg ved af selvsyn at min førstefødte både kan lave mad, vaske tøj, gøre rent (når det stikker ham – men han kan) og ved hvordan indkøb og opvask håndteres. Foreløbig har jeg ikke set de store tiltag til en fraflytning ytre sig, men når den dag kommer, skulle han være klar.
Og indtil da er det godt at kunne trække lidt på muligheden, for ikke at stå alene med opvasken.
Herligt billede!
SvarSletJa, det er pudsigt som opvask gror helt af sig selv. Hos os gror vasketøjsbunkerne af sig selv - mystisk ;o)
Spøg til side. Det ER vigtigt, at vores unge kan klare de basale huslige dyder, når de flytter hjemmefra - det kan min ældstepige heldigvis og de to næste i køen vil også kunne klare sig.
Yngstepigen med de 15 ! FEMTEN gamle madpakker på værelset og sure sokker mm de særeste steder skal nok have et par års mere træning. Hendes fokus ligger på fodbold og ikke andet. Men, hun er også kun 12, så mon ikke, vi når at få hende udlært?
God opvask til dig fra
mette
Åh som jeg husker det - den der opvask. Fra før vi fik opvaskemaskine. Og specielt husker jeg tilbage på den gang Gemalen og jeg boede i en lille lejlighed, hvor hele køkkenet til tider kunne være fyldt med opvask - indtil vi lavede et fælles commandoraid af et par timers varighed. Åh, hvor kunne vi dog skubbe det foran os. Så mange ting vi hellere ville.
SvarSletNoget af det første jeg insisterede på da vi købte hus, var da også en opvaskemaskine. Gemalen er vokset op uden - men lod sig da under pres overtale, og måtte siden indrømme, at det var genialt. Selv hans forældre har fået sig en maskine til det kedelige, så de kan gå en tur i stedet.
I må ud og få købt jer en ny - eller en brugt fra DBA. Så du får mere tid til at strikke ;)
KH Karina
Det er helt vildt så hurtigt det går, Mette.
SvarSletOg jeg er sikker på, I nok skal få udlært yngste også :)
Vi skal helt sikkert have en ny Karina.. vi er bare ikke så hurtige.. men helst inden jul, der skal holdes her - otte mand høj :)
Vi må altså være bedre til at sige vores forventninger HØJT ! :-)
SvarSletJeg bryster mig altså også af , at have opdraget 3 mennesker, der selv kan klare, vask,rengøring,madlavning,regninger og betjene et stykke værktøj:-)
Jeg har ikke lært dem at lappe cykel...Det nægter jeg nemlig selv at gøre :-)
Losarinas mor, til tider er jeg rigtig god til det med forventninger, andre gange er jeg ikke... men jeg tror jeg bliver bedre - og det kan vel kun være godt.
SvarSletJeg ved ikke om det jeg hørte er sandheden, for jeg tror rigtig mange af os er gode til at udstyre vores børn med den viden, der skal til at for at kunne klare sig selv... Eller det håber jeg da :D