Emilie var forbi lægen i dag. Med en alder af tolv år følger også vaccinationer.
Veninderne havde fortalt… At det der livmoderhalskræftstik gør ondt og svier og er ganske forfærdeligt…
Hendes lyst til vaccinationer faldt betragteligt efter den information.. faktisk så meget, at hun selv mente, at de oplysninger kunne hun godt have været foruden.
Det var derfor med nogen bæven, hun gik gennem døren, satte sig i stolen og befriede armene for ærmer, der ellers var i vejen.
Hos vores læge er ansat en sygeplejeske, der er fantastisk til alt det med nåle. Hun er rigtig god til at forklare og ved hvad hun gør. Hun fortalte og sagde også, at hun godt ved at netop den vaccine er ikke så rar, og hun ville ønske det var anderledes, men med afslappede lemmer og en mødrende hånd at holde, går det som regel.
Det gjorde det også. Selv om Tøsebarnet ømmede sig noget, er hun alligevel ikke skræmt ved tanken om de yderligere to stik, der venter de kommende måneder.
Hun mente dog at hendes fantastiske måde at takle vaccinationerne på, burde udløse en præmie… og fik på den konto listet sukkerstads i indløbskurven…
Godt gået til Tøsebarnet...hos os gik det også uden klager i sin tid...og hurra for at man i dag kan vaccinere :-) jeg har i min sygehjælpertid passet maaaaange med livmoderkræft og det var ikke rart ...så af sted med de unge piger
SvarSletForventningens glæde er ofte den største - det samme gælder vist bekymringer, som let vokser sig enorme - særligt hvis der er nogen, der puster til ilden ;)
SvarSletGodt det hele gik godt - og lidt sødt har man vist fortjent, når det er overstået.
KH Karina
Ja!Hurra for vacciner Anne :)
SvarSletJeg tror de fleste klarer det rigtig fint, og ed efterfølgende roser er bare med til at gøre det lidt lettere at kunne se det selv :)
Karina, forventninger kan være både grusomme og fantastiske :)