Vi har aldrig gjort noget specielt ud af netop denne aften, så da Anders og jeg blev inviteret ud i aften, var det ikke tankerne om manglende and til ungerne der stod øverst.
Tankerne drejede sig i højere grad om det at være alene hjemme.
Det er flere år siden Ungersvenden første gang var alene hjemme. Selvom han i dag glædes over hver eneste mulighed, var det ikke helt så lykkeligt de første gange, han selv mente sig i stand til at være alene. I sidste ende var de første oplevelser ikke så sjove alligevel.
Måske netop derfor har Emilie været skærmet mere i forhold til alenehed og har ikke oplevet aftener med mørke udenfor i helt eget selskab før.
Hun vil heller ikke være alene nu, for Daniel er her.
De første snakke om muligheden for at være alene hjemme, sammen, mens vi andre mæsker os med lækre sager ude i byen, var da heller ikke udelte positive.
Men det ændrede sig.
Helt alene vil hun ikke føle sig. Så Daniel er udnævnt til babysitter. Det gjorde udslaget – pludselig var det fint med udsigt til grillmad, fjernsyn ad libitum og mulighed computerspil til der ikke gides mere.
Nu bliver spørgsmålet måske i højere grad, om vi ender med at komme for tidligt hjem.. for selvom vi skal i byen og spise med kniv og gaffel, venter morgendagen med arbejde og tidlige vækkeure stadig…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar