Ungersvenden satser stadig på en tilværelse som kok. Hidtil har det ikke betydet de store overraskelser fra det hjemmelige køkken, og kompetencerne kan umiddelbart ligge på et meget lille sted.
Anders har sat foden ned og besluttet at står ønsket ved magt, er det i orden at stille krav og udfordre i forhold til madlavningen.
Efterhånden har begge ungerne stået for og haft deres egen maddag – der ikke kun betyder madlavning, men også indkøb – så længe, at det bare fungerer.
Sidste uge lød kravet derfor på, at Ungersvenden ikke må lave mad, uden også at lave både sovs og grønt tilbehør. Sidste uge blev sovsen til en pulverversion, for andet vidste han ikke noget om. Han fik faktisk et temmelig blankt blik i øjnene, da talen faldt på sovs.
BedsteVeninden lå inde med en bog om sovs. Den kom med hjem i lørdags og engang i formiddags fandt han den frem, til en lettere gennemlæsning.
I dag lavede han så sovs.. og kylling, og kartofler, og råkost… men sovs. Af den slags der starter med smeltet smør, mel og væde. Sovs af den slags, der ind imellem klumper og kan være rigtig svært at lave.
Ungersvenden vidste ikke noget om opbagte sovser, vidste ikke det var det, han havde lavet, vidste slet ikke at det efter sigende er svært.
Han lavede en perfekt sovs, der ikke bare så godt ud, men også smagte fantastisk.. Så fantastisk at jeg måtte liste mig til lidt ekstra.. nej okey, ret meget ekstra…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar