torsdag den 21. maj 2020
Når flere vil til
Oscar har flere bedsteforældre, som bor hver for sig, omend vi snakker godt sammen. I den udvidede weekend, har både morfar og senere mormor sat sig på barnebarnet. Ville vi til, kunne vi få tid i formiddags.
Altså stod Emile og jeg hos Oscar lidt over ti, klar til leg inden middagsluren. Det gad Oscar godt.
På den hjemlige legeplads, står et par større køretøjer. Normalt har de været gemt væk under de lavtgående altaner, der lige passer i højden til Oscar, og han har ikke vist den store interesse. I dag var de fremme. Og så bliver de anderledes spændende.
Vi startede i sandkassen hvor et gravemonstrum af plastik stod og ventede. Jeg har set mere effektive gravkøer af mere holdbare materialer, men Oscar var faktisk ligeglad med, at den ikke fungerede helt efter forskrifterne.
Den kunne ikke grave, og det handlede ikke om, at Oscar ikke fangede hvordan grabben kunne manøvreres, men det var lige meget. Det var fint sjovt at hive op og ned i håndtaget. Da Emilie begyndte at skovle sand ind i grabben, som faldt ud, når han løftede den, var det alligevel også lidt sjovt - sjovt nok til, at det kunne han også selv gøre.
Emilie forsøgte med et sandslot, og da Oscar for anden gang faldt oven i det, lokkede jeg med rutsjebanen. Det er sjovt at rutsje, men så fik han øje på bilen, som vistnok burde kunne selv. Den har i hvert fald både tænd- og slukknapper, et par andre knapper og en speeder. Jeg er bare ikke helt sikker på batteriet.
Køre kunne den ikke. I hvert fald ikke selv. Altså endte jeg med at løbe rundt og rundt og rundt med et barn i bilen, der ikke havde helt fat i at styre. Men han synes det var sjovt. Og jeg blev lidt rundtosset. Han var gerne blevet ved, men jeg kunne ikke mere.
Tilbage ved Emilie stod et sandslot, Oscar kom i tanke om at jeg plejer at have frugtstænger i tasken. Dem hjalp Emilie med at finde. Barnet sad stille mens han spiste og lokkede derefter fasteren til endnu en tur med bilen. Indil han ikke gad mere og, det viste sig at det næsten var sjovere at være med til at skubbe den tilbage på plads.
Efter en gyngetur var han grydeklar, vi pakkede sammen og afleverede han i døren, hvor han uddelte knus og highfive. Men ingen kys i dag.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar