Sidste weekend blev uden Oscar. Det skulle der gøre op for i denne.
Altså cyklede Emilie og jeg hjem de lige over en kilometer fra os til Daniel, Amalie og Oscar. Der blev vi mødt af en frisk og netop middagslursvågnet dreng, der var helt klar til en tur på legepladsen.
Han gik målrettet efter sandkassen. Det gør han faktisk hver gang vi er der. Jo, jo rutchebanen og gyngen er ganske sjove, og i dag gik det op for ham, at han faktisk godt selv kan komme både op og ned af fjedervippeelefanten, men sandkassen er stadig bedst.
Det viste sig, at Emilie er helt god til det der med at bygge sandslotte, og andet sandrelateret. Så jeg holdt mig til fotograferingen, Så kunne jeg hjælpe lidt med en traktor, der helst skulle køre i sandet, selv om barnet senere måtte indrømme, at græsset er bedre. Vi nåede også at spille lidt bold og gå på line, inden Emilie fandt en afblomstret mælkebøtte og lærte Oscar om det fantastiske i at puste til de flyveklare frø.
Det var sjovt. Indtil mund og blomst kom for tæt.
Så var det ærlig talt ikke sjovt længere.
Vi var alligevel på vej hjem, og så var de væmmelige flyvefrø hurtigt glemt.
Vi er enige om at ture på legepladsen skal gentages.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar