Mens vi venter

Dengang alting lukkede ned, var vi i Klubben i gang med at lave ler.

Flere havde været i gang og pakke ler nummer to var åbnet. Tilbage stod en halv pakke, som jeg ingen anelse havde om, hvorvidt ville være til at bruge, når vi engang er tilbage i fuld vigør.







Samtidig havde Emilie snakket om kopper udstyret med diverse kropsdele, som hun så som den perfekte julegave til nærmere definerede modtagere. Umiddelbart havde hun ikke andre tanker om at noget sådant skulle købes.

Jeg pakkede pakken sammen og tog den med hjem, sammen men en samling lerredskaber, vi alligevel ikke kunne bruge i Klubben på det tidspunkt. Hellere lege med det hjemme på spisebordet, end ende med at smide det hele ud.

Mine kolleger var enige.









Siden har Emilie lavet mere end en kop. Jeg har lavet en enkelt - med et helt andet design - og vi fabler begge om at lave mindst en mere. I år er vi i god tid med julegaverne...

Jeg har kigget efter glasur, som jeg ikke bare kan tage med hjem. Jeg har fundet et sted hvor vi kan finde penselglasur i alle mulige farver, og efterhånden er vi ved at have travlt.

Hun taler om guld på alle dutterne.





Ude i Klubben står en samling lerfigurer, skåle og kopper, der er klar til forglødning - og har været det længe. Vores skal gerne med, for ovnen skal ikke køre unødigt. Og slet ikke uden noget der hører til Klubben.

Altså har vi weekenden med.