onsdag den 6. maj 2020

Photoshoot


Sidste weekend var mærkelig produktiv.

Det ene projekt efter det andet blev færdig. Store projekter, som alle har taget tid. Jeg arbejder sjældent på så mange store projekter samtidig. Og slet ikke på en måde, der betyder så tæt slutning på det hele.





Alt er nu vasket, blokket og klar til fotografering - og brug. Herhjemme må ting nemlig ikke tages i brug, før det er foreviget.

Det ved Emilie godt, alligevel skrev hun igen og igen og igen i går, mens jeg var på arbejde. Efter et par dage hjemmefra, hos kæresten, kom hun hjem for en kort bemærkning, og fandt den færdige trøje øremærket den unge dame.

Hun lovede højt og helligt at hun ville vende hjem igen i dag, at hun ikke ville ødelægge eller gøre trøjen beskidt, og at hun ville være klar til den der fotografering i dag.

Hvem kan sige nej til det?

Nu ligger bunken, klar til brug. Billederne er i kameraet og en flok indlæg er på vej. Når jeg får taget mig sammen til at se billederne igennem, redigere og skive ned.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar