Frikadellerne blev godkendt

Nogen dage er bare bedre end andre. I dag var en af de rigtig gode, og jeg vente hjem høj af fremtidige udfordringer, der involverer noget i retning af frit valg på alle kursushylderne.

Så kan jeg godt leve med at skolelederen, midt i nedlukningstravlheden, glemte at snakke med mig, inden alting kørte og jeg fik halvvejs viden fra andre sider. Jeg fik en undskyldning med i dag, og kunne han blive rød i hovedet, tror jeg han var det, sammen med en rigtig god snak om visioner og næste skoleår - og næste igen.

Jeg skal bare lige gennemskue den der kursushylde. Jeg tænker der er mulighed for hjælp.













Hjemme var Anders i gang med frikadellerne. Det er ellers ikke det, der normalt står på menuen, men hvad gør man ikke for at glæde søde små børnebørn.

Oscar synes i hvert fald de var gode, spiste godt, inden han var klar til leg, og så alligevel lige måtte en tur omkring fars skød og endnu et par frikadeller. De havde lige den rigtige størrelse. Han fik en posefuld med hjem.

Både før og efter maden var der god tid til leg. Leg med biler, leg med mit aflagte krydsnøgleapparat, som kan dreje rundt og rundt og rundt, monteret på kassen med legetøj og leg med duploklodser i den snurretopvenlige facon. Emilie og Oscar kiggede farver. Han har næsten styr på det, men rammer også tit forkert. Til gengæld er der næsten ikke den dyrelyd han ikke ved hvordan lyder - også selvom vi ikke altid er enige.

Der blev grinet, trillet med en bold og kildet med hovedet nedad til barnet blev træt, barnefaderen fandt tøjet frem og barnet gerne ville have hjælp fra mig. Det største var nu alligevel, da han trygt siddende på fars arm, på vej ud af døren, bøjede sig frem, spidsede munden og helt af egen fri vilje tilbød mig et kys.

Et af den slags der involverer en meget våd åben mund.

Jeg fik faktisk et par stykker mere - og sådan noget kan jeg leve højt på længe.


Det har han nemlig aldrig gjort før.