Mandagsfællesspisning

De sidste to måneder har min kalender været ryddet til et punkt, hvor jeg ganske simpelt er holdt op med at bruge den. Datoer er slettet af hukommelsen og hvorvidt det er mandag eller torsdag kommer mere eller mindre ud på et.





I løbet af den sidste uge er nye aftaler så småt ved at dukke op. Aftaler der er så lette at huske, at kalenderen stadig ikke er fundet frem. Indtil i går.

Da vi var forbi Oscar og lege i lørdags, blev vi også enige om, at det er tid til at genoptage mandagsspisningen. I går slog det mig, at Amalie har fødselsdag i maj, men jeg kunne ikke huske datoen og måtte altså have fat i kalenderen.

11. maj stod der. Det burde jeg have husket, for Daniels fødselsdag falder præcis tre måneder tidligere, 11. februar. Og med en fødselsdagsmidddag satte vi et fint punktum for to måneder uden at besøge hinanden.





Hurtigere end hurtigt planlagde vi en middag, der var lidt mere end sædvanligt, Emilie satte sig for at bage en jordbærtærte og begyndte at tænke i gaveplaner.

Min gave blev fremtidig. Jeg var ikke helt sikker, men adspurgt ville Amalie gerne have et par fine mønstrede hjemmestrikkede strømper og brugte lang tid på at vælge det helt rigtige håndfarvede garn. Det er nu bestilt og på vej. Jeg mangler bare at finde den rigtige opskrift. Det turde hun godt lade være op til mig.

Og trods tre måneder har Oscar tydeligvis ikke glemt indretningen, men gik målrettet efter legetøjet, efter behørig håndvask. Det er tydeligt at det er lært fra vuggestuen. Han lignede nærmest en, der synes det ganske naturligt at vaske hænder, som det første efter at træde ind ad døren.





Efter en hyggelig aften og med et træt barn, pakkede den lille familie sammen og gik hjem igen.

Vi glæder os til næste mandag.