Onsdag kom og gik - det er vildt så hurtigt tiden går. For tiden.
Torsdag bød på kursus om arbejdsmiljø. Den nyligt overståede mussamtale gav mulighed for en snak om min rolle som AMR. Jeg synes det er mange faldgruber, og jeg føler mig ikke altid klædt ordentligt på.
Med AMR-året er der flere arrangementer rundt om i landet fra flere sider, og da jeg lige havde modtaget invitation om dagens arrangement i DGIbyen, var det oplagt at overveje tilbuddet. Heldigvis har jeg en leder, der der synes viden er vigtigt, og med det samme sagde Go. Det var straks værre, da det i mandags gik op for os, at tog jeg af sted, ville bemandingen være temmelig lille.
Igen er jeg heldig at være omgivet af kolleger, der også synes viden er vigtig, og som gerne løber lidt stærkere, for at jeg kan blive klogere. En anden dag bliver det mig, der løber stærkere, for jeg er ikke den eneste, der med mellemrum skal opdateres på vidensfronten.
Jeg var en lille smule bange for om dagens arrangement kunne leve op til forestillingerne. Det havde jeg ikke behøvedes, for hvor er jeg kommet hjem med mange godt ting i bagagen. Ikke at min rolle på nogen måde er klart defineret, det tror jeg aldrig den bliver, men jo mere der bliver bygget på, jo mere sikker bliver jeg.
Jeg tænker det er en rolle, der hele tiden vokser.
Læse:
Jeg læser stadig Tess Gerritsen - denne gang bog nummer to i serien. Lærlingen er næsten endnu mere gruopvækkende. Pludselig er der ikke bare en, men to mordere. Og hvem lærer af hvem.
Rizzoli står stadig i spidsen. Denne gang for en ny efterforskning, der trækker tråde mod den tidligere. Moore er på ferie, og en ny partner dukker op fra et yderdistrikt, der i første omgang blot gerne vil have hjælp.
FBI blander sig også og med den nye aktør, dukker nye aspekter op. Hvem er han egentlig? Og hvad vil han?
Strikke:
Siden jeg fik det smukke entrådede fed håndfarvede garn fra Handdyed.dk med hjem fra Violykke, har jeg vidst at det skulle blive til et sjal.
Jeg har set mange sjaler, som alle har haft potentiale, men også er blevet afvist. Det mangefarvede garn kalder på noget forholdsvist simpelt, men samtidig vil jeg gerne have en smule mønster.
Da jeg fandt Nurmilintu, vidste jeg med det samme, at her var det. Og slog op hurtigere end hurtigt. Alligevel var jeg usikker på om det strikkede ville blive for uroligt.
Jeg synes det tegner rigtig godt. Det er svært at se det fine hulmønster, der er simpelt nok til at det multifarvede garn ikke bliver for mærkeligt. Men jeg tror at et endeligt udstræk vil gøre underværker.
Det er et sjal af den slags, der starter med ganske få masker og vokser pind for pind. Altså kan jeg fortsætte, til der ikke er mere garn, inden jeg lukker af.
Garnet er meget tyndt, så jeg er gået et halvt nummer ned i pindestørrelse, men tænker at de otte hundrede meter garn, nok skal ende ud i et sjal af en pæn størrelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar