onsdag den 15. maj 2019

Yarn Along - Uge 20


Jeg skal på weekend med tøserne på fredag. Det bliver skønt, men jeg kan godt allerede på forhånd være lidt bange for om ikke jeg får spindeabstinenser under veje.

Jeg spinder om morgenen, inden jeg går, jeg spinder når jeg kommer hjem - flere gange i løbet af aftenen, indtil det bliver for sent.

Annelises rok knirker, og vi bor i et meget lydt hus. Vi har smurt den efter alle kunstens regler, og det er ikke meget knirken der er tilbage efterhånden, men den er stadig ikke helt stille.

Den har stået længe, så jeg kunne godt forestille mig, at der skal arbejdes en del smørelse ind visse steder, før den kan blive helt stille. Hvis den kan det.

Så når klokken slår ni er det slut med at spinde. For selvom det bare er en lille knirken, kan den blive temmelig enerverende for undenforstående, hvis den kan høres gennem gulv eller vægge, når den bliver ved og ved og ved og...

Jeg spinder lidt ekstra fredag morgen inden vi skal af sted, så klarer jeg nok weekenden, for Berit mente under ingen omstændigheder at den kan komme med på weekend. Hun mente faktisk slet ikke at den kan være i hendes bil... Hun har nok ret, for det er ikke en stor bil, og vi skal i forvejen være tre tøser inklusive bagage.















Læse:

Jane Rizzoli kæmpe kampe på flere planer. Dean FBI-agent er skiftesvis interessant og temmelig skummel. Med mellemrum tager jeg mig selv i at overveje, om han i virkeligheden viser sig at være skurken - jeg tror det ikke. Men jeg er ikke helt sikker.

Der er ikke langt igen, og i aftes tog sagen en drejning, jeg ikke havde set komme, og som kan nå at blive ret spændende at følge, inden bogen er helt slut.


Brodere:

Tro endelig ikke, at jeg ikke strikker. Det gør jeg. For eksempel til dagens møder, og når klokken bliver for mange til sy og spind.

Men lige nu deler jeg tiden med broderi af langsting, eller bargello. Jeg faldt over en flok nedsatte broderier, og fordi jeg vidste at de lange sting er så super hyggelige at sidde med, havde jeg pludselig købt ikke mindre end tre kits med nål, stof og tråd.

Jeg er i gang med nummer to. Gule firkanter, der stille vokser mellem alt det andet jeg også laver.

Jeg ved ikke hvad de skal bruges til. De ender nok som pynt i en projektpose. Med tiden.

Det er ikke så vigtigt, hvad de ender med. Det er processen jeg holder af.





6 kommentarer:

  1. God weekend til dig, mon ikke snakken og hyggen får dig til at glemme rokken? :-)

    SvarSlet
  2. Ingen rok - men ønsker dig trods alt en rigtig dejlig weekend med masse af hygge, tøsesnak, strik og broderi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, masser af hygge. helt som det skal være :)

      Slet
  3. En rok fylder jo meget, men det gør en håndten ikke! Jeg vil anbefale dig at spinde på håndten, når du fx skal hjemmefra og ikke kan medbringe rokken! Jeg tror du kan blive lige så bidt af tenen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karen, jeg har spundet på håndten før, men det har aldrig fanget mig. jeg kan også godt mærke at den følelse af ro der kommer ved en rok, slet ikke passer til en weekend med tøserne.
      Så er strik meget bedre, men jeg glæder mig til at gense den, når jeg kommer hjem :)

      Slet