Langs hegnet

Jeg har været i Stenløse i dag. Sammen med skønne kvinder, snak og strik.





Turen fra stationen går langs banen, og jeg tror ikke det findes en årstid, hvor planterne langs hegnet ikke er fotoegnede.

I dag var ingen undtagelse.

Jeg tog mig god tid, og endte med at komme for sent. Det klarede vi nok, og mit kamera blev fyldt med fine billede af vilde planter.





Andre steder er der også vilde planter. Mens jeg tog toget nordpå gik Anders i haven. Den er overgroet og svær at overskue. Vi kommer ikke derned - allermindst mig.

Fra starten var projektet Anders', men jeg havde lovet at hjælpe. Reelt må jeg indrømme, at min hjælp kan ligge et meget lille sted. Samtidig må Anders indrømme at overskuddet i en travl hverdag ikke er, hvad han havde regnet med.

Dengang han arbejdede i Rødovre og som regel gik turen hjem lige forbi haven, gik det. Han nød dagene dernede, ordnede i farten på vej hjem, og brugte tid inden hjemkomst, aftensmad og tusmørketimer.

Sådan er det ikke længere. Han kommer ikke forbi på vej hjem, køretiderne er længere og han får det ikke gjort. Han vil stadig gerne, og vi prøver lidt endnu. Men reelt er vi ved at sige farvel til et kapitel, der var skønt så længe det varede.





Vi vil stadig gerne have, og drømmer ind imellem om hus og egen have. Drømmer, for taglejligheden på tredie sal er stadig et godt sted at bo, og vi ikke i nærheden af at flytte. Men tanken om at træde direkte ud i egen have på egen matrikel er svært tillokkende.

Han nåede haven i dag inden regnen. Jeg nåede Stenløse inden regnen, og mellem snak og strik, glædede vi os over tag over hovedet mens regnen stod ned udendøre og helt sikkert gjorde haver glade.