Dinosaur i striber

Efterhånden som dagen for Oscars navngivning nærmede sig, blev jeg mere og mere hektisk for at få tæppet færdigt.





Det lykkedes, og blot et par dage før kunne jeg skylle det op og ligge det til tørre midt på stuegulvet. Fredag havde jeg det med på arbejde og fandt tid til hurtige billeder i blæsevejret og indpakning, så det ikke lå frit fremme, da forældrene ankom til borddækning og klargøring.

Og så kunne det ellers ligge og vente til søndag.

Stor var glæden, da det blev pakket ud, og skønt var det at opleve gæsternes overraskelse, da striberne ændrede form og blev til et billede, alt efter hvordan tæppet blev vinklet.





Der er ingen tvivl om, at tungen skal holdes lige i munden, når der strikkes skyggestrik og maskemarkører for hver tiende maske er en rigtig god ide. Men så er det heller ikke sværere. Ud over at kunne tælle, kræves der kun ret- og vrangmasker, og når først princippet er forstået er det temmelig enkelt.

Derfor kunne jeg ikke lade være med at synes det var lettjente point, når den ene gæst efter den anden roste arbejdet til skyerne.

Og jeg øver mig stadig i det med ros.












Design: Dinosaur Illusion Baby Blanket af Steve Plummer.

Navnet er inkorporeret med bogstaver fra Illiusion Alphabets, også af Steve Plummer.


Garn: Pernilla fra Filcolana. Den lyse hedder Raindrop, den mørke Fisherman Blue.

Det færdige tæppe vejer 539 gram, og jeg nåede at tage hul på det 6. nøgle af begge farver.


Pinde: 3½ mm - rundpind.


Størrelse: Jeg glemte at måle det, men jeg brugte samme maskeantal som på tæppet til Rose, så jeg gætter på at det er cirka lige så stort - 100 x 132 cm.





Bemærkninger: Jeg brugte samme modifikationer som på tæppet med pingvinen. Altså 180 masker og en tilsvarende mængde ekstra pinde, så proportionerne blev holdt.

Denne gang brugte jeg mindre bogstaver, der findes både i store og små, så navnet ikke står med blokbogstaver.

Kantmaskerne strikkede jeg ret.

Jeg strikkede kanterne som det andet tæppe - top og bund først efter opskriften. Siderne så de ekstra masker blev strikket op i de allerede strikkede kanter, og jeg undgik sammensyning til slut.





Jeg afsluttede med en icord. Det gav en fin kant, synes jeg.

Jeg tror ikke jeg bliver færdig med at synes det er sjovt at se mønstret dukke op, alt efter hvordan tæppet ligger.


Har du lyst til at se flere billeder af tæppet, kan den ses lige her på Ravery.