Onsdagsmasker

Stephen West har skudt gang i årets mystiske sjal og jeg er - selvfølgelig - med.

Det er lige før man skulle tro timingen er bestilt, for i søndags tabte jeg mit sidst strikkede sjal - som jeg ellers var rigtig glad for - og selvom jeg gik hele vejen tilbage, ad den rute Sille jeg jeg havde gået med barnevognen, til der, hvor jeg var sikker på jeg havde det sidst, fandt jeg det ikke igen.

Jeg håber at den, der har fundet det, er en der har brug for varme og mangler midlerne.

Jeg smed også den ene af mine vanter væk i søndags. Så nu er der grundlag for endnu en gang vantestrik.

Søndag var ikke min heldigste dag.

















Læse:

Uthred har lært at læse. Nok til at kunne forstå ordre og dermed overtage ledelsen af flåden. Tolv skibe mod vikingernes to hundrede.

han er også blevet gift, et ikke fuldstændig elendigt foretagende. Omend han ikke så frem til det.

Nu venter vist det afgørende slag. Der er ikke mange sider tilbage, så de kan godt se at komme i gang med at slås.

Det er ikke en hurtig historie. Til tider går det lidt langsomt, men jeg er stadig underholdt, og det kan godt harmonere med en langsom fortælling.


Strikke:

Jeg er færdig med første del af Stephen Wests mystiske sjal anno 2018.

Det var en interessant oplevelse. Forskudt patent. Hvis der er noget, der hedder det. For og bagside er begge spændende at se på, og selvom jeg synes det er blevet noget mere farverigt end jeg havde forudset, er jeg alligevel spændt på fortsættelsen og tænker umiddelbart det godt kan blive brugt.

Jeg strikker af Palette fra Knit Picks, sat sammen med et enkelt nøgle multifarvet Alegría fra Manos del Uruguay.