søndag den 21. oktober 2018

Souveniers


Vi er hjemme igen, efter en flok skønne dage i solskin i Berlin. Vi vil gerne andre steder hen næste gang, men vi vil også gerne tilbage.

Da vi var i Stockholm i sommers startede Anders en ny tradition. T-shirst. Det startede da han på Medeltidsmuseet fandt den fedeste T-shirt med et tryk af Stockholms første officielle segl. Senere viste Vasamuseets butik også at ligge inde med en T-shirt han gider gå rundt med. For han gider ikke gå rundt med hvad som helst.





Siden er det med T.-shirts blevet en ting, og han har sendt bud efter mere end en med fede tryk fra sine yndlings podcastere.

Altså var vi nødt til at se om ikke også Berlin skulle kunne bidrage til samlingen. På Deutsches Historisches Museum havde de desværre ingen T-shirts, kun designerting, som ikke havde noget med museet at gøre. Det var faktisk lidt trist, og kortvarigt blev det med T-shirts lagt i graven.

Indtil vi kom forbi en turistbutik, og for en god ordens skyld forsøgte - uden de store ambitioner - og der viste sig en mulighed, som han godt gad. Dermed kom Berlin med hjem på tryk.





Jeg vil hellere finde en anden slags souvenir. Garn. Helst lokalt og noget der ikke bare kan købes. Jeg har en drøm om at lære at finde de rigtige steder, og med tiden kan det være jeg lærer det.

Denne gang havde jeg fundet to garnbutikker, som vi begge kom forbi. Den første havde i virkeligheden ikke noget jeg ville have - eller det er ikke helt rigtigt, for der var masser af lækkert garn, bare ikke i den kaliber jeg leder efter.

Jeg har nemlig også et andet krav. Jeg har vist sagt det før, men jeg ønsker mig et lager af über-lækkert strømpegarn af den slags, der ikke fåes alle steder. Jeg fandt faktisk lige præcis den slags i Stockholm, men det har jeg helt glemt at fortælle om. Det kommer, jeg lover det, for det kræver sit helt eget indlæg.

Den anden butik, lå langt ude i det nordlige Berlin i Tegel. Vi kunne tage U-bahnen lige dertil og mens jeg fandt et enkelt fed Wollmeise i en fin changerende (håber jeg) blå, fandt Anders kaffe og så var alting vel egentlig i skønneste orden.





Butikken - Wollwind - er en af de der hyggelige små garnbutikker med overraskende mange kunder og fyldt med lækkert garn. De havde en hel reol dedikeret dansk garn, og overalt var der lige lidt mere af det lækre.

Jeg gik derfra med mit ene fed garn og kan dermed krydse Wollmeise af på den mentale liste over garn jeg aldrig har strikket af. Der er meget garn i sådan et fed - lidt over hundrede halvtreds gram, så der skal tænkes lidt over hvilke strømper det skal blive til.

På den anden side er det fint at tænke længe - lige præcis strømpegarn vil jeg jo netop gerne tilføje til lageret :)





4 kommentarer:

  1. Smukke blå farver,og mon ikke der bliver en rest til tæppet,kender du
    http://www.knitmap.com/
    Der kan man søge efter garnbutikker hvor man nu er i verden

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, Ja det der tæppe. Og så var det slet ikke med vilje at det hele matcher :)
      Jeg tror jeg har hørt om Knitmap, jeg plejer at bruge søgefunktionen på Ravelry, men denne gang gik jeg efter Wollmeise, jeg tænkte det ville være det rigtige at tage med hjem fra Tyskland, og fandt forhandlere direkte på Wollmeises hjemmeside :)

      Slet
  2. Åh, Wollmeise er noget af det lækreste lækre at strikke med - og en skøn farvekombination du har valgt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, jeg glæder mig også til at stifte nærmere bekendtskab med det :)

      Slet