Mod efterårsferie

Ferien startede vel officielt i fredags, da alle skolens unger kom hjem fra ti kilometer rundt om søen. Damhussøen. Alle skulle bevæge sig ti kilometer, fortalte nogen af de mindst forhærdede. Jeg hørte senere at en af de seje tøser fra ottende, tog turen fire gange - i løb. Og at en af de allermindste havde holdt tempoet oppe mod en lærer - der ikke løb alt for langsomt - det meste af turen rundt.





Jeg har fri ugens sidste tre dage, og kunne derfor stå tidligt op og åbne Klubben, få bestilt den årlige heftighed af hobbymaterialer, så julegaverne skulle være hjemme og nå at gøre køleskabene rene inden alle børn var dukket op. Det sidste har stået på todo-listen lidt for længe..

Når man åbner kan man gå tidligt hjem, og dermed blev dagen beriget med både en opfyldning på babykontoen, med en vågen, smilende og pludrende baby, der godt nok endte med at falde i søvn. Det tog jeg som afgangsignal, sagde pænt farvel (vi ses igen i morgen) og kørte forbi centret i forsøget på at finde en kuffert.





Den gamle kan ikke mere. Og på onsdag er vi dem der er smuttet. Vi tager til Berlin. En hurtig beslutning i noget nær sidste øjeblik, fik os til at bestille både togbilletter og hotellejlighed i en by vi længe har talt om at skulle tilbage til.

At sommerferiens togoplevelser, betyder tilbagebetaling der nærmest på øre passer med overnatning, er så absolut et plus. Og at vi først bliver kompenseret nu er afgjort vores skyld. Meget kan man beskylde den Svenske Jernbane for, men de er hurtige, når de har taget en beslutning.

Til gengæld gik jeg en smule i sort over alle de oplysninger, der er nødvendige for udbetalinger over landegrænser. Så meget i sort at det blev udsat og udsat og udsat. For at vise sig at være langt lettere end jeg troede. Specielt når bankdamer er hjælpsomme, og godt kan forstå man kan gå i stå over bogstavkombinationer, der aldrig før er hørt.

Jeg fandt en lilla kuffert, har vasket bunken af vasketøj, og ser frem til at kunne pakke rent tøj i en ny kuffert.


Fik jeg sagt, vi glæder os?





Billederne er fra i lørdags, hvor Zacharias fyldte elleve og blev en mobiltelefon rigere. Numre blev tastet ind og glæden var stor. Han har ventet længe. I årevis. Lige siden storesøster som elleveårig fik sit eget device og lillebror kunne konstatere at elleve var det magiske år. Victoria blev sytten for halvanden måned siden...

Zacharias havde valgt temaet for dagen. Huset var fyldt med spøgelser, spindelvæv og flagermus. Græskarene udenfor har min søster og Victoria hulet ud og skåret til.


Jeg synes de er vildt flotte.