tirsdag den 30. oktober 2018

Den store port


Da vi første gang var i Berlin - for to år siden - var et af de vigtige mål Brandenburger Tor. Ikke så meget for turistværdigheden, men fordi det er den ene oplevelse, der står lysende klart fra min barndoms besøg i Berlin.





Jeg husker klart den store port, vi kunne se på lang afstand. Jeg husker aleneheden, men vidste ikke at muren stod bag. Den store bue hvormed muren holdt afstand, betød at min barndoms besøg ikke har samme erindring om opdelingen. Heller ikke selvom min far kunne hjælpe med billedemateriale, der viste den ensomme port, men også besøg tæt ved en mur, der stod skræmmende tæt ved Rigsdagen.

Besøget for to år siden var noget af en skuffelse. Porten var pakket ind, vi kunne hverken komme tæt på, eller om på den anden side. Et arrangement var under opsejling og store scener var stillet op.

Derfor var lige præcis pladsen foran Brandenburger Tor vigtig for mig at gense.







Vi var forbi to gange. Første gang den første aften, på vej hjem fra en udsøgt middag på den skønneste lille tapasbar. Jeg har vist linket før, men det tåler bestemt en gentagelse.

Det var mørkt, der var ikke mange ude, og vi havde et godt udsyn, standsede op, brugte tid, inden vi gik videre. Vi var mætte, trætte og frøs en lille smule.

Anden gang havde vi bedre tid. Vi havde været på Deutsches Historisches Museum, der ligger lige inden Museumsøen i den anden ende af Unter den Linden. Vi gik hele vejen ad alleen, og kunne se porten komme tættere og tættere på.





Vi gik gennem, og havde egentlig tanker om et besøg på Rigsdagen. Jeg ville gerne op i kuplen, men havde ikke rigtig læst på lektien. Selvfølgelig lukker man ikke hvem som helst ind i Tysklands magtcentrum, selvfølgelig skal man registrere sig på forhånd og selvfølgelig er der kø.

Vi er enige om, at vi ikke er færdige med Berlin. Vi er enige om at vi kommer tilbage. Altså må det blive en anden gang.





Vi gik gennem en lille bitte del af Tiergarten tilbage mod porten. Så den fra den anden side, gik gennem igen, og selvom Brandenburger Tor nok altid for mig vil være en vigtig del af Berlin, en del jeg gerne vil se igen og igen og igen, fik jeg nok for denne gang.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar