søndag den 30. april 2017

Til brudekisten


Torsdag morgen skulle jeg tidligt ud af døren og til møde inden den normale arbejdstid. Aftenen før, havde jeg netop færdiggjort den lille kjole, der har været med mig og været et godt bud på mødestrik gennem et stykke tid.







Ingen møde uden strik. Trøjen jeg startede for længe siden, men som kræver beregninger inden fortsættelse, mangler stadig beregninger og tid var en mangelvare.

Jeg kom i tanke om det fine pudderfarvede garn jeg havde med hjem fra Violykke, og som Emilie mente skulle omdannes til karklude. Til hendes fremtidige bolig. Karklude er slet ikke ringe som mødestrik. Jeg skal bare huske det.

Med en fredag sammen med Sille, fik karkludene ben at gå på, og Emilie er nu tre karklude rigere. De ligger nu trygt og godt gemt i en æske. En brudekiste ville hun ikke kalde den. Til det er den alt for lille.

Jeg har beregnet til trøjen, og gemmer flere karklude til næste gang jeg akut mangler mødestrik. Den tid skal nok komme, både min mor og min søster har bestilt flere og i en af garnkasserne ligger bomuldsgarn til netop det projekt.








Design: Min egen optimering af en forklaring, jeg har glemt hvem der stod for.


Garn: Økologisk Bomuldsgarn fra Krea Deluxe og Karen Klarbæk.

De tre klude vejer tilsammen 180 gram. Enkeltvis vejer de 60 gram, hvorfor de tre nøgler fra Krea Deluxe ikke var nok.


Pinde: 4 mm.


Størrelse: 26 x 26 centimeter







Bemærkninger: En løs anvisning kan se sådan ud:

Strik med to tråde.
Slå 50 masker op med en hæklenål om strikkepinden. (Opslag kommer til at se ud som afluk).
Tag de første 2 masker løst af med garnet foran arbejdet = icord over 2 masker. Strik ret resten af pinden.
Gentag til der er 43 retriller.
Luk af.

Ved farveskift har jeg skiftet en farve ad gangen, så skiftet ikke bliver for voldsomt.

Jeg har bundet magiske knuder ved farveskift. Det er min oplevelse at de magiske knuder virker godt i bomuldsgarn. Samtidig er det bedre at afprøve om det virker i en karklud i stedet for et større arbejde.  


Har du lyst til at se flere billeder af karkludene, kan de ses lige her på Ravery.




9 kommentarer:

  1. Genial mødestrik, der vil bringe glæde til brugerne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig Miri, og jeg har en hel del økologisk bomuldsgarn liggende til det samme :)

      Slet
  2. De er så fine og gode fif.

    SvarSlet
    Svar
    1. Violykke, det er altid godt med gode fif :)

      Slet
  3. Tak for at du viste denne form for opslagning! Jeg strikker også klude i ene ret med Icord over to masker, men vil fremover benytte denne form for opslagning. Jeg har længe brugt magiske knuder, og det fungerer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Inger, sådan et par icordmasker pynter så fint, og selvom jeg ikke har noget mod endehæftninger, tror jeg godt jeg kunne blive ved at binde magiske knuder i karklude :)

      Slet
  4. Thanks for sharing, nice post! Post really provice useful information!

    An Thái Sơn với website anthaison.vn chuyên sản phẩm máy đưa võng hay máy đưa võng tự động tốt cho bé là địa chỉ bán máy đưa võng giá rẻ tại TP.HCM và giúp bạn tìm máy đưa võng loại nào tốt hiện nay.

    SvarSlet