Marled Magic Mystery

Søndag er for alvor søndag. Bortset fra vasketøjet, har jeg ikke lavet dagens gode gerning.







Jeg burde gå en tur udenfor, gøre noget, nyde dagen og solen der skinner fra en nærmest skyfri himmel. Men jeg gider ikke. Jeg kan selvfølgelig prøve at tage mig sammen.

Til gengæld gider jeg læse, og på en stille søndag er det foreløbig lykkedes mig at komme gennem de første to trediedele af Jussi Adler-Olsens Selfies. Den er svær at ligge fra sig.

I sidste uge lykkedes det mig at tage billeder af det mystiske restesjal Stephen West lancerede for flere måneder siden. Et sjal jeg undervejs har haft mange forskelligartede tanker om. Ikke alle lige positive. Men som i færdig tilstand har vist sig at være superlækkert.







Jeg ændrede en del på det. Sprang dele over, flyttede rundt på ind- og udtagninger og endte også med at flytte det sidste clue.

Sjalet lå færdigt og henslængt, mens kattene var på besøg. Først da de var taget hjem, blev det vasket og spændt ud efter alle kunstens regler. Det fyldte hele gulvet, da Emilie inviterede Mads med hjem for første - og foreløbige eneste gang. Hvis han gik herfra med tanker om at den tøs har en mærkelig mor, har jeg bestemt gjort mit, for at fremme den slags tanker.

Herefter tog jeg det i brug. Vejret var ikke til billedetagning, så jeg svingede det om halsen og håbede på dage med sol. De kom i sidste uge. Dagene med sjalet i brug har taget noget af sprødheden fra opspændingen og det er ikke længere helt så spændstigt og retvinklet som da det var helt nyt og ubrugt.







Design: Marled Magic Mystery Shawl af Stephen West.


Garn: Rester, rester og rester. Mest strømpegarn, men også højlandsuld, blandinger af bomuld/uld og silke/uld. Sådan cirka alt hvad jeg kunne finde i garnkasserne i farvestemninger, jeg synes passede sammen.

Der gik 473 gram garn til det færdige sjal, der hele vejen er strikket af to tråde. Et dejligt indgreb i garnlageret, der også rensede grundigt ud i nogle af de mindre rester.


Pinde: 5 mm rundpind - til tider mere end en.


Størrelse: Efter opspænding kunne jeg måle et vingefang på 253 centimeter og en højde på 113 centimeter.







Bemærkninger: Sjalet består af fire clues, der hver består af to sektioner - altså otte sektioner.

De første to strikkede jeg fuldstændig efter opskriften. Altså hvis man ser bort fra at jeg ikke lod enderne hænge i den første sektion. Jeg havde en plan om at afprøve Magic Knot. Knuden, der kan klippes tæt, og som måske kunne være et modsvar til mange, mange endehæftninger. Da så Hr West mente at alle enderne skulle hænge og bruges til "something fancy" senere hen, blev jeg først i tvivl, men endte med at droppe det er fancy til fordel for den magiske knude.

Jeg var ikke specielt imponeret af knuden, som jeg senere også  har prøvet i bomuldsgarn og til karklude. Her er den langt mere berettiget. Vådt bomuld glider ikke let fra hinanden, og går der hul på farveskiftet i en karklud er det ikke verdens undergang....

I sektion 2 skiftede jeg den magiske knude ud med Russian Join. Det gør garnet noget tykkere, men når der skiftes garn på hver 6. pind er det ikke nogen dårlig ide. Samtidig synes jeg det lykkedes at skjule overgangen i kanten - som senere blev brugt til opsamling af masker til kant.

Sektion 3 valgte jeg at strikke perlestrik. Det hang bedre sammen for mig. Her var en valgmulighed mellem perlestrik eller patentstrik. Jeg har senere set versioner med patent der virker rigtig godt. Jeg har også set det modsatte...







Sektion 4 er den øverste rødlige trekant. Jeg var længe i tvivl om farven stak for meget af, men jeg ville gerne af med det rødlige garn og i sidste ende, er jeg næsten blevet helt glad for det. Som en af de andre sjalsstrikkere udtalte: Når sjalet er fyldt med rester, der alle har en historie eller kan bindes til noget, bliver resultatet meget pænere end først antaget. Lidt ligesom en quilt.

Sektion 5 sprang jeg over. Jeg prøvede. Det virkede ikke for mig.

Sektion 6 vendte jeg om. Tog ind til slut på vrangsidepinden i stedet for i starten.

Sektion 7 satte jeg øverst på sjalet i stedet for i bunden, mens jeg udelod sektion 8.

Der skulle have været en icord hele vejen rundt. Icords er meget fine, men jeg er ved at være lidt træt af at den skal være alle vegne. Jeg endte med et kompromis. Strikkede icord over maskerne i den øverste kant og musetakker langs de nederste kanter.

Picoterne strikkede jeg med et pænt mellemrum - * slå to masker op, luk 5 masker af *


Sjalet skulle egentlig have kvaster. Jeg har overvejet for og imod. Og er endt imod. Jeg er lidt bange for om kvaster skulle komme i karambolage med min cykel, og har derfor valgt at undlade. Uden kvaster er jeg også glad for at jeg undlod det fancy - der viste sig at være en fletning midt i det hele. Det passer mig fint uden.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan det ses lige her på Ravery.