Mandag i en ferieuge

Det her ferie, det er altså ikke dårligt.





Søndag brugte jeg sammen med Sille. Trods mange dage forud, uden de store planer, viste det sig, at kun søndag kunne passes sammen. Vi fik snakket, samlet en seng og jeg fik strikket det meste af en babydragt til barnedåben på søndag.

Hjemme ventede de firbenede, som snart skal hjem. I morgen forhåbentlig. Man har lov at håbe på i dag, men han lovede senest tirsdag.. De har været superhyggelige at have på besøg, men det bliver også rart at aflevere dem igen.

Samtidig glæder jeg mig til at underboen ikke skal udsættes for al den larm sådan et par kræ kan lave. Når de hopper og løber hen over gulvet, når Stalin for syvogtyvende gang (på samme dag) vælter vandskålen, når de slås, når de leger og når de pludselig stormer rundt.





I dag er vi bare hjemme. Hygger lidt med kattene, strikker lidt mere til den bunke, der efterhånden er vokset op og venter på det igen bliver muligt at brede vådt strik i stræk ud på gulvet, uden at risikere klør og kattehår over det hele.

Jeg kan godt vente.

Jeg nyder bare ferien imens.





Forude venter noget arbejde. Arbejde af den slags, der kan klares hjemme, og som helst skal være klart inden ferien er slut. Arbejde af den slags, der trækkes fra, så timerne ikke skal bruges igen en anden gang.

Det gider jeg godt.