onsdag den 26. april 2017
Onsdagsmasker
I søndags læste jeg Selfies af Jussi Adler-Olsen. Det er en af den slags nemt læste bøger, der er svære at lægge fra sig. For hvad sker der på næste side - og næste side igen...
Det er også en af den slags bøger, som jeg hurtigt glemmer. Jo, jeg kan godt huske den var god, men når jeg om flere år sidder i biografens mørke og ser filmatiseringen - for den skal jeg se - kan jeg ikke helt huske handlingen. Bare huske at den var god. Og så bliver jeg ikke skuffet, hvis det hele ikke er med.
Læse:
Jeg er startet på Ritualer af Mo Hayder. En vicekriminalgut og en politidykker. En afhugget hånd, uden resten af kroppen, afrikanske stoffer og baggrundshistorier, der væver sig ind i hinanden.
Jeg er ikke nået langt, men jeg falder ikke nær så hurtigt i søvn, når jeg læser lige inden jeg skal sove. Det plejer at tegne godt.
Strik:
Jeg mangler kun den sidste centimeter eller to på endnu en lille Fionas Top. Garnet er Rasmillas eget, krydret med resterne af det lille lyserøde sæt. Kjolen er til en baby, der er på vej.
Der er flere på vej - endnu en fætter fik en datter for bare et par dage siden. Jeg følger åbenbart ikke med. Jeg vidste det ikke. Men så er der lagt op til mere babystrik.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg længes efter babystrik :) Og en krimi er blevet skrevet på listen , tak :)
SvarSletMiri, babystrik er nemt, efter fire kjoler og et lille sæt er jeg ved at være lidt træt af det. Jeg vil videre. Sådan går det op og ned :)
Slet