Kirsebæralleen

... Og for at blive i det lyserøde tema...


Kattene er her endnu. Daniel og Amalie sidder fast et sted på Falster, og har ikke kunne forlade matriklen, eller de hunde de passer.





Et fly var forsinket, kommunikationen sparsom, flynummeret udeblevet og så sad de der - klar til at tage hjem. Kufferten pakket, og i et fremmed hus. Godt det ikke var mig.

Flyet er landet, de bliver kørt hjem i morgen eftermiddag, og vi tager en nat mere med de firbenede.





Jeg havde ellers forestillet mig (naivt måske) at dyrene blev hentet i formiddags, og Anders og jeg skulle holde i hånd. Hidtil har dyrene ikke været meget alene, men vi blev enige om at i dag blev dagen, hvor vi forlod dem i flere timer.

Det gik vist meget godt. Hjemmet så ikke meget anderledes ud, da vi kom hjem, end da vi gik.

Vi tog til Bispebjerg Kirkegård. Jeg har aldrig set de blomstrende kirsebærtræer. Jeg indrømmer gerne en smule skuffelse. Så storslået et syn var det alligevel ikke - og der var alt for mange mennesker.







Jeg havde en forestilling om at alleen var længere og højere. Det sidste kunne jeg have sagt mig selv - sådan nogle kirsebærtræer er ikke særlig høje. Men at alleen er gemt af vejen i det bagerste hjørne af parken, med en lang tur rundt til følge, kom lidt bag på mig.

Jeg vidste godt, der ville være mange mennesker. Hvis vi var stået tidligere op. Meget tidligere op. Så måske....

Men de er pæne, og nu har jeg set dem.





Hermed tjekket af på listen.